Det som er tilbage

Sommetider møder jeg folk på min vej som på ingen måde ligner mig, som repræsenterer en helt anden verden end mig. Mange gange tænker jeg, at det menneske gider jeg ikke snakke med. Men andre gange er det som om at dette menneske, hvis værdier er langt fra mine, alligevel kan bidrage med noget til min verden. Måske til en forståelse.

I søndags var jeg til fødselsdag og mødte et menneske, som ikke kan identificere mig med. Men snakken var god. Personen er nok ikke guds bedste barn, men det var interessant at snakke skole. Vi var ikke uenige om noget, men han kunne fortælle lidt om at være en ballademager i skolen, og hvad det vil sige at sidde på den anden side af lærerens bord. Han var fokuseret på magtspillet mellem lærer og elev, og her fortalte han noget interessant. Nemlig at ballademagerne følte sig mere ovenpå, når lærerne holdte møder om en ballademager. Eller når lærerne altid rendte efter eleverne, der lavede ballade. Så havde eleven allerede vundet. Det kan han desværre godt ha’ ret i.

Jeg skal i hvert fald lave tingene lidt om næste gang, jeg sidder i en samtale med en ballademager.

Vi snakkede videre om mange forskellige ting. Noget andet sjovt han sagde var, at der i dagens Danmark kun stå to ting tilbage. De to ting er: grådighed og forfængelighed. Det er oven i købet nogle af dødssynderne. Og jeg måtte nu give ham ret. Meget af det, der sker i Danmark kan føres tilbage til de to ord.

Vi vil alle gerne ha’ mere, og helst mere end de andre. Og det er ligeledes vigtigt, at vi er perfekte. Vi skal ha’ den perfekte familie, det perfekte liv, den perfekte mand/kone – alt skal være perfekt. Det er bare så sjældent at noget er perfekt.

Vi kan sgu’ nok ikke sige os fri for disse to ord. Jeg er da både grådig og forfængelig, men jeg gør en del ud af ikke at være det. Men når det kommer til stykket, så er jeg sgu’ nok som alle de andre.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Et år efter…

For cirka et år siden, under en køretur med min søster, blev sætningen om den manglende nærhed sagt. Et år senere og jeg tænker lidt over status. Er nærheden kommet tættere.

Skal jeg være ærlig, så nej. Men jeg synes selv, at jeg bevæger mig i den rigtige retning. Prøver at være mere åben, mere snaksaglig, mere lyttende og selvfølgelig prøve at komme nærmere folk.

Dog kan jeg godt mærke at nærheden stadig ikke er helt nem, men jeg prøver.

Og jeg modtager hele tiden undervisning, dvs. at gode mennesker omkring giver mig tæsk og fortæller mig, hvordan jeg skal komme tættere på nærheden.

Men det hele er stadig meget positivt og jeg er faktisk glad.

Udgivet i Livet | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Kunne jeg bare blive sur

Jeg kom lige til at tænke på, hvor irriterende jeg finder det, når andre stjæler ens tid. Og det er særligt irriterende når ens planlagte tid bliver taget væk fra én. Har prøvet det nogle gange på det seneste.

Det værste er, når der ikke er respekt for mine holdninger og aftaler, og andre mennesker bare kører deres eget løb, og at jeg bare skal rette ind. Hvor forsvandt samtalen hen?

Det er i de situationer, at jeg ville ønske at jeg ikke var så flink.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Tænd for lyset!

Det er ikke det lige let når jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive om. Måske hænger det sammen med, at det har været en stille uge, både på jobbet og i fritiden. Og det er sgu’ heller ikke meget der kan få mig op af stolen rent politisk. Jeg giver ikke høre på politikernes snak om bankpakker, om nye midterpartier og hvad de ellers lukker ud.

Måske er det fordi jeg mangler at høre, at politikerne virkelig gør noget ved de virkelige problemer der er i landet. Som fx at en kommune ikke tvangsfjerner en lille dreng, når søsteren er blevet mishandlet. Politikerne vasker selvfølgelig deres hænder, men det er sgu’ et problem, at der nærmest skal lig på bordet før, der sker noget i de sociale sager, der er rundt omkring i landet.

Baggrunden for min harme skyldes ikke avisoverskrifter, men en snak i dag i min 7. klasse. Eleverne er jo begyndt at opdage verden og de stiller spørgsmål, fx om sagen fra Mou. Eller hvorfor at Stein Bagger skal flere år i fængsel end nogle der mishandler et barn. De 13-årige forstår det ikke, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg gør.

Og forleden endte deres spørgsmål med, at jeg snakkede i to lektioner om Gaza, atombomber og alt muligt andet. Jeg syntes, at det var ret fedt. Jeg tror også, at elever syntes at det var fedt, da de prøvede igen i dag. I dag blev der nu også tid til geografi.

Men tilbage til min skriveblokering. Jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig videre inspireret i disse dage. Der er ikke rigtig noget, der får mig op af stolen. Jeg vil faktisk bare på pension med fuld løn. Det værste er nu, at jeg ikke får taget så mange billeder. Det er lidt øv.

Måske skyldes det hele en ting, men en meget vigtig ting – nemlig solskin.

Exploding city

Udgivet i Blah...blah... | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

Argh…Fuck…Kill

Jeg kan ikke finde på noget at skrive om….

Udgivet i Pegefingeren | Tagget , , , | 2 kommentarer