For cirka et år siden, under en køretur med min søster, blev sætningen om den manglende nærhed sagt. Et år senere og jeg tænker lidt over status. Er nærheden kommet tættere.
Skal jeg være ærlig, så nej. Men jeg synes selv, at jeg bevæger mig i den rigtige retning. Prøver at være mere åben, mere snaksaglig, mere lyttende og selvfølgelig prøve at komme nærmere folk.
Dog kan jeg godt mærke at nærheden stadig ikke er helt nem, men jeg prøver.
Og jeg modtager hele tiden undervisning, dvs. at gode mennesker omkring giver mig tæsk og fortæller mig, hvordan jeg skal komme tættere på nærheden.
Men det hele er stadig meget positivt og jeg er faktisk glad.
