Kampen

Et spørgsmål er dukket op i mit hoved. Det handler om principper.

Er de værd at kæmpe for, eller skal man gradbøje dem, så de løber lidt ud i sandet og ingen bliver rigtigt sure? Der er mange ting, der peger mod det sidste, men jeg må indrømme, at det ikke gør mig tilfreds.

Har man principper bør man også kæmpe for dem, stå ved dem i det åbne og er principperne upopulære, så må man tage de tæsk der følger med. Sådan ville jeg gerne ha’ det var. Også for mit eget vedkommende. Desværre gemmer vi os ofte når principperne er upopulære, og der er en stor risiko for at få verbale tæsk.

Men jeg kunne godt tænke mig at holde fast og tage kampen.

Udgivet i Livet | Tagget , | Kommentarer slået fra

Fri fra skole

I disse dage kaster studenter rundt med deres huer, folkeskoleelever får deres afgangsbeviser og andre vælger at stoppe. For mig er det en periode med stor glæde og sorg.

En kollega stopper, hun skal nyde sin pension, og det bliver vildt mærkeligt, da hun var den første lærer jeg arbejdede sammen med, og var faktisk den person, der lærte mig alle tricksene. Og samtidig går de elever, jeg startede med som lærer, ud. Det er sgu’ lidt trist.

Særligt med eleverne, så bliver jeg sgu’ stolt over at se dem og deres gå-på-mod overfor de nye veje de skal ud på. Og jeg kan se på deres ansigter, at de alligevel har haft nogle meget gode timer. Så bliver jeg sgu’ stolt.

Men jeg ved at tomheden vil ramme mig, når ferien kommer dalende ned.

Udgivet i Den danske folkeskole, Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Minder…

Og pludselig kom tårerne….

Udgivet i Livet | Tagget | Kommentarer slået fra

Hvor nederen jeg er

I går var jeg inviteret til grillfest, og den slags siger jeg jo ikke nej til. Der gik ikke længe før folk var berusede og stemningen var derefter. Det er jo altid sjovt. Pludselig blev det idylliske Nordsjælland forvandlet til en stor skurvogn. Jeg blandede mig lidt, men som aftenen skred frem så trak jeg mig mere og mere tilbage.

Og langsomt kom nedturen. Jeg indtager ikke nogen former for bedøvelse, men lige i går ville jeg gerne ha’ været lidt beruset. Da jeg på den måde kunne ha’ overskredet nogle begrænsninger i mig, nemlig at begynde at snakke med de mennesker jeg ikke kendte. De virkede hyggelige, men jeg valgte stilheden.

Og særligt da aftenen var ved at slutte kom jeg til at tænke over, hvor latterligt det var. At jeg ikke kunne tage mig sammen og snakke, at jeg ikke kunne vise de andre mennesker bare en smule interesse. Det ville sgu’ være skønt at kunne overvinde sine begrænsninger og bare snakke. Det ville være skønt, at kunne give slip på sig selv.

Udgivet i Livet | Tagget , | Kommentarer slået fra

Datoen – eller hvor jeg heldig jeg var

Alle går vi rundt og tænker på en dato. Nogle skal huske en bryllupsdag, andre en fødselsdag, hvornår den nye bil ankommer og andre skal huske hvornår svigermor kommer hjem fra ferie. Jeg husker desværre på en dødsdag.

Og denne dag spiller desværre ind på mit humør. Jeg bliver meget dårlig til at sige farvel til mennesker, fx arbejdskollegaer der stopper, da dette farvel minder mig om. Samtidig tænker jeg over mit afsavn, hvilket heller ikke får mig i det bedste humør. Jeg ville nu gerne forene mig med datoen, så den ikke påvirkede mig i den grad.

Når jeg normalt tænker over mit afsavn, så bliver det ofte til en gang selvmedlidenhed, om hvor trist det er for mig. Heldigvis sker det, at jeg hører historier om, hvor heldig jeg var, at jeg havde den mor, som jeg havde.

Min søster fik forleden en besked på Facebook fra en pige, som boede på vores vej. Hun skrev meget positivt om vores mor. Om at vores mor havde sunde og gode værdier, og at hun havde et overskud til at dele ud af. Og den slags beskeder går lige i hjertet.

Jeg bør nok droppe fokuset på datoen, og i stedet fokusere på, hvor heldig jeg var.

In memory of my mother

Udgivet i Livet | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra