I disse dage kaster studenter rundt med deres huer, folkeskoleelever får deres afgangsbeviser og andre vælger at stoppe. For mig er det en periode med stor glæde og sorg.
En kollega stopper, hun skal nyde sin pension, og det bliver vildt mærkeligt, da hun var den første lærer jeg arbejdede sammen med, og var faktisk den person, der lærte mig alle tricksene. Og samtidig går de elever, jeg startede med som lærer, ud. Det er sgu’ lidt trist.
Særligt med eleverne, så bliver jeg sgu’ stolt over at se dem og deres gå-på-mod overfor de nye veje de skal ud på. Og jeg kan se på deres ansigter, at de alligevel har haft nogle meget gode timer. Så bliver jeg sgu’ stolt.
Men jeg ved at tomheden vil ramme mig, når ferien kommer dalende ned.
