2119

Jeg har igen i år taget mange billeder på Roskilde Festivalen. Og da jeg har sovet hjemme har jeg haft en mulighed for at lægge billederne på Nettet, især på Flickr.

Roskilde Festival har så fra deres hjemmeside linket til mine billeder fra Trentemøllers koncert og det har medført ret mange besøg på min flickr-side.  

Flickrmini1

 I alt blev det til over 2000 besøg i løbet af i går på min flickr-side, hvilket er meget for lille mig.

Udgivet i Foto, Pegefingeren | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Mistet tro

Efter dage med ømme fødder og ølsalg blev det endelig tid til at opleve lidt musik på årets Roskilde Festival. Faith no more var første band på listen, og hvilken koncert. Det var fedt!! Andet kan jeg ikke sige.  De kan sgu’ stadig.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke har haft så meget fokus på musikken i år. Måske fordi jeg skal arbejde meget under musikken. Så jeg har ikke gået så meget rundt og dyrket de små bands. Det er blevet mest til de store.

Nick Cave var også ganske fed, og anmelderens beskrivelse af Oasis’ koncert var meget rammende. De gad ikke. Det var lidt kedeligt. Og Nine Inch Nails hørte jeg kun med et halvt øre, da den stod på familiegenforening på festivalpladsen. Sjovt og helt fantastisk.

Men turen på pladsen i går var mest en social ting. Hang ud med mine kammerater, og det hele mindede en del om den gang for mange år siden, hvor vi var unge, fjollede og ret fulde. Nu var vi bare lidt ældre og nogle var ret fjollede, men det var sjovt!!

Udgivet i Livet, Musik, Roskilde Festival | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

The Wrestler

Trods heden, så var jeg en tur i biffen i går. Skulle se The Wrestler. Jeg havde kun set lidt billeder fra filmen, så jeg vidste ikke var den handlede om. At Mickey Rourke så smadret ud gør noget, og den måde filmen var optaget gør noget andet. Filmen gik ind under huden på én, i hvert fald gik den under huden på mig.

Den stiller det helt interessante spørgsmål, om hvad man gør når bifaldet holder op? Holder man fast eller søger man nye veje?

Udgivet i Kultur, Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Støvet

Jeg har nu været der. I støvet. Jeg har i dag lige været en tur nede og vende på Roskilde Festival. Og der er ingen tvivl – stemningen er høj. Der er noget, der siger mig, at det nok skal blive en fantastisk festival.

Dancing in silence

Udgivet i Roskilde Festival | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

Roskilde festival 2009

Det hele startede i går, og festen på campingarealet på Roskilde er helt sikkert i gang. Musikken starter på torsdag, hvor jeg ligeledes skal sælge øl ved orange scene. Jeg glæder mig især til Faith No more, Slipknot, Oasis, Coldplay, Peter Sommer og så bare gå rundt og suge stemningen til sig. Og så skal jeg selvfølgelig også fotografere.

Udgivet i Foto, Livet, Musik, Roskilde Festival | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra