De norske redningsmænd

Jeg må indrømme, at jeg ikke er til solferie. Det er meget kedeligt bare at ligge der og stege. Selv om, at jeg er ret doven, så skal jeg opleve noget. Og heldigvis for Puerto Rico, på Gran Canaria, så kommer der en del norske turister derned. Det fede ved nordmænd er, at ser de et bjerg, en bakke eller en klippe, så skal de op på toppen. Og de sætter det i system så andre nordmænd også kan komme op på toppen. Heldigvis kan blegfede danskere også benytte stierne, men sikkert med lidt mere besvær end nordmændene. Jeg benyttede mig i hvert fald af stierne.

pf5.jpg

Det er utroligt fedt at vandre, jeg tømmer i hvert fald tankerne. Og smukt er der nu også. Så længe at solhotellerne er udenfor ens synsfelt. Disse hvide betonkasser pynter ikke på naturen.

Det som jeg ikke kan forstå er, at folk bare vil ligge der i solen. Hvad fortæller de, når de kommer hjem? Bliver deres fortælling om, hvor solbrændte de er blevet? Hvorfor bruger mange penge på det? Kom ud og oplev det anderledes, de anderledes mennesker, den anderledes kultur, den anderledes natur, alt det anderledes.

 

pf4.jpg

 

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

En idé til Bertel og KL.

Heldigvis var der også lidt Internet på Gran Canaria. Det var ikke hurtigt, men det var der. Derfor kunne jeg jo læse om den debat, der har været om elevplaner. Elevplaner er et dokument, som lærerne skal skrive om den løbende evaluering. Alle elever skal have en elevplan, og det skal være i samtlige fag. Personligt har jeg ikke noget i mod elevplaner, da den for mig kan være et værktøj. Og med elevplanerne i hånden kan vi også vise Danmark, at vi er ret professionelle. Det tror de åbenbart ikke på. Jeg er klar over, at det kommer til at tage tid at skrive, men i den kommune jeg arbejder i, kan vi ikke brokke os over den manglende tid. Vi tager nemlig bare tiden til det.

I Herlev, hvor jeg arbejder har vi nemlig en særlig aftale, hvor vi selv professionelt råder over vores tid. Kommer der en ny opgave må vi skære ned på noget andet. Det er smart. Vores arbejdstid er ikke fordelt ud på arbejdsopgaver, som i mange andre kommuner. Vi styrer det selv. Det giver selvfølgelig nogle vanskeligheder, men også en stor portion af frihed. Frihed kan jeg godt lide.

Jeg læste i et læserbrev i BT (det var hurtigt læst), at nu vi lærere bare tage os sammen og komme i gang med udviklingen. Ja, det vil vi da også gerne. Men jeg er ret sikker på, at ingen vil arbejde mere end de får betaling for. Det vil lærerne heller ikke.

Derfor synes jeg, at Bertel og KL burde kigge lidt på den aftale vi har i Herlev. Politikernes problem med aftalen er, at den betyder, at der skal være stor tillid mellem dem, som laver aftalen. Men aftalen er fri og fleksibel til udvikling. Kort fortalt går aftalen ud på, at en undervisningslektion udløser noget tid til alle de andre ting, man som lærer skal lave. Det kunne være skole/hjem-samarbejdet, forberedelse, møder, løbende evaluering osv. De aftaler, som er i de fleste kommuner nu, er alt tid skemalagt. Man får fx 20 timer til skole/hjem-samarbejdet. Skal man bruge mere tid, fordi ens klasse er problematisk, så skal man ind til lederen og spørge. Og hvad gør man hvis lederen siger nej? Siger man til forældrene, at der ikke er mere tid til skole/hjem-samarbejdet? Nej, det gør man ikke.

Med Herlev-aftalen har jeg, som lærer, muligheden for at justere på den tid, jeg bruger. Jeg kan orientere mine forældre om, at noget bortfalder pga. at skole/hjem-samarbejdet tager meget tid. At det er der, jeg bruger min tid, fordi der er et behov. Problemet med aftalen ud fra politikernes synspunkt er jo, at de ikke kan styre den. De har ikke kontrollen over tiden, det har jeg.

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Mekka

Under en mindre vandretur på Gran Canaria stødte jeg på en båd. Båden hed Mekka, og så ud til at være blevet smidt ud. Jeg kiggede endnu en gang på båden, kom til at tænke på tv-billederne om afrikanske flygtninge som søger lykken i Spanien. Første stop for en del af disse flygtninge er netop De Kanariske øer. Mon Mekka var sådan en båd?

Jeg kiggede undersøgende i båden. Der lå en masse ting, ting som man netop godt kunne tage med, hvis man skulle sejle i lidt tid. Men det kunne selvfølgelig også være en fisker, der havde haft båden. Den næste tanke der kom i mit hoved var, om en spansk fisker ville kalde sin båd Mekka? Jeg tvivler. Så måske var båden kommet fra Afrika til Gran Canaria med lasten fyldt op med afrikanere, som håbede på en lysere fremtid. Fremtiden i Europa er ikke særlig lys for folk fra Afrika.

pf3.jpg

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Jetlag?

Endelig hjemme i elskede Danmark, siddende foran min computer. Ugen på Gran Canaria er forbi. Klimaet var skønt, men resten var der ikke så meget ved.

Lige nu har jeg det bare mærkeligt. 5 timer i en Airbus 321 kan min sarte krop ikke klare. Jeg har stadig en prop i det ene øre, jeg er køresyg (det hedder nok flyvesyg) og er svimmel. Selv om, at det er nogle timer siden, at jeg landede.

pf6.JPG

Selve flyveturen frem og tilbage gik ganske fint. Jeg er ikke verdensmester til at flyve – jeg har højdeskræk – men jeg holdte mig i ro. Jeg havde endda overskud til at tage et par billeder.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Kopierne

Ugen i dette turisthelvede er ved at være slut. Der er alligevel nogle ting som undrer mig. Hvorfor er det at alle turisterne absolut skal løbe hen og købe kopivarer. Er det fordi at de gerne vil ligne noget de ikke er? Er det turisternes form for socialisme fordi de gerne vil hjælpe dem som sælger disse ure og briller? Jeg tror desværre, at det hænger sammen med, at de gerne vil ligne noget de ikke er. Det kunne selvfølgelig også være for sjov. Men så har vi altså for mange penge, når vi bruger penge på noget og smider det ud når vi kommer hjem. Jeg tror som sagt, at det handler om at fremvise noget, som man ikke er. Vi drømmer nok alle om en plads i jetsettet.

Personligt er jeg bare træt af kopivarer. Hvis man gerne vil ligne en million så køb de ægte ting. Det bedste ville nu alligevel være at vi turde være os selv, og være stolte af den vi nu er.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra