De norske redningsmænd

Jeg må indrømme, at jeg ikke er til solferie. Det er meget kedeligt bare at ligge der og stege. Selv om, at jeg er ret doven, så skal jeg opleve noget. Og heldigvis for Puerto Rico, på Gran Canaria, så kommer der en del norske turister derned. Det fede ved nordmænd er, at ser de et bjerg, en bakke eller en klippe, så skal de op på toppen. Og de sætter det i system så andre nordmænd også kan komme op på toppen. Heldigvis kan blegfede danskere også benytte stierne, men sikkert med lidt mere besvær end nordmændene. Jeg benyttede mig i hvert fald af stierne.

pf5.jpg

Det er utroligt fedt at vandre, jeg tømmer i hvert fald tankerne. Og smukt er der nu også. Så længe at solhotellerne er udenfor ens synsfelt. Disse hvide betonkasser pynter ikke på naturen.

Det som jeg ikke kan forstå er, at folk bare vil ligge der i solen. Hvad fortæller de, når de kommer hjem? Bliver deres fortælling om, hvor solbrændte de er blevet? Hvorfor bruger mange penge på det? Kom ud og oplev det anderledes, de anderledes mennesker, den anderledes kultur, den anderledes natur, alt det anderledes.

 

pf4.jpg

 

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.