Mekka

Under en mindre vandretur på Gran Canaria stødte jeg på en båd. Båden hed Mekka, og så ud til at være blevet smidt ud. Jeg kiggede endnu en gang på båden, kom til at tænke på tv-billederne om afrikanske flygtninge som søger lykken i Spanien. Første stop for en del af disse flygtninge er netop De Kanariske øer. Mon Mekka var sådan en båd?

Jeg kiggede undersøgende i båden. Der lå en masse ting, ting som man netop godt kunne tage med, hvis man skulle sejle i lidt tid. Men det kunne selvfølgelig også være en fisker, der havde haft båden. Den næste tanke der kom i mit hoved var, om en spansk fisker ville kalde sin båd Mekka? Jeg tvivler. Så måske var båden kommet fra Afrika til Gran Canaria med lasten fyldt op med afrikanere, som håbede på en lysere fremtid. Fremtiden i Europa er ikke særlig lys for folk fra Afrika.

pf3.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.