Endelig hjemme i elskede Danmark, siddende foran min computer. Ugen på Gran Canaria er forbi. Klimaet var skønt, men resten var der ikke så meget ved.
Lige nu har jeg det bare mærkeligt. 5 timer i en Airbus 321 kan min sarte krop ikke klare. Jeg har stadig en prop i det ene øre, jeg er køresyg (det hedder nok flyvesyg) og er svimmel. Selv om, at det er nogle timer siden, at jeg landede.
Selve flyveturen frem og tilbage gik ganske fint. Jeg er ikke verdensmester til at flyve – jeg har højdeskræk – men jeg holdte mig i ro. Jeg havde endda overskud til at tage et par billeder.