Vejret

Jeg tror sgu’, at jeg så en skypumpe i dag. Dog var der ingen dramatik. Skypumpen gik ikke ned til jorden, men gik lidt ned fra en sky. Det lignede virkelig en skypumpe, men jeg bliver jo ældre, så måske har mine øje svigtet mig.

Update: Der er noget der siger mig, at jeg ikke er helt skør. Klik her.

Udgivet i Blah...blah..., Danmark | Kommentarer slået fra

Folkeskolen

Helle Thorning udtaler i dag, at Folkeskolen er alt for akademisk. At der er for meget projektarbejde, og at det ikke gavner børn, som ikke kommer fra boglige hjem.

Hvem er det lige hun taler til? Arbejderen, som har svært ved at hjælpe sine børn med skolen?

Helle, skolen forsøger at give alle børn de bedste muligheder i en kompleks verden. Og i denne verden er det vigtigt, at en elev kan tage selvstændige beslutninger og træffe gode valg. Står en lærer ved tavlen og fortæller, hvordan verden er indrettet, så lærer eleverne jo ikke at blive selvstændige. Projektarbejdet i folkeskolen er en del af denne proces. Det er nemlig her, at eleverne selv prøver at arbejde selvstændigt og skal træffe valg. Her er læreren kun vejleder.

Selvfølgelig vil der altid være børn som klarer sig bedre i Folkeskolen end andre, men det er vigtigt, at vi prøver at bryde den sociale arv, og det gøres blandt andet ved at arbejde med opgaver, hvor man kræver noget af eleverne, hvor de selv skal finde spørgsmål og svar.

Samtidig har Helle da også en pointe i, at skolen er blevet for akademisk. Den er i hvert fald blevet meget boglig, der er øgede krav til eleverne og det giver ikke de svageste elever en chance. Men hun skal selvfølgelig lige huske på, at hun selv har stemt det igennem. Øger man kravene, så vil der altid være flere som ikke kommer igennem. Men det kan selvfølgelig også medvirke til, at skolen bliver taget mere seriøst af eleverne, forældrene og omgivelserne.

Som lærer i folkeskolen er min vigtigste funktion at give eleverne frihed til at vælge. Vælge hvilken vej de selv vil gå. Dette gøres ved at give dem viden og indsigt i den verden de lever i, så de selv kan træffe et selvstændigt valg.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Jagtvej 69

Sagen om Ungdomshuset på Jagtvej bliver mere og mere til grin. Det ender jo med, at det er de københavnske skatteydere, som kommer til at betale det hele, både for rydningen og nu også oprydningen. Jeg har her til morgen kunne læse at København nu vil rydde op på grunden Jagtvej 69, fordi Faderhuset ikke lever op til de forpligtelser som de har som ejere af grunden.

Udover det skal jeg og de andre skatteydere i København betaler for et nyt ungdomshus i Nordvest. Det har jeg sådan set ikke noget imod, men det irriterer mig grusomt, at Faderhuset bare sender regningerne videre til mig. Og de siger at de er i ledtog med Gud. Jeg tror nærmere, at det er Fanden.

Som sagen har udviklet sig, så ville det ha’ været meget nemmere og billigere, hvis det hus havde fået lov til at blive stående. Og som sagen har udviklet sig, så er det vist Faderhuset, som er de virkelige banditter.

Udgivet i København | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Forventninger

Mine forventninger til denne dag var ikke de største. Lang dag med på jobbet, i halv dårligt humør var ikke de bedste forudsætninger.

Men som dagen er gået indtil nu, så tegner det til at blive en god dag. Det dårlige humør var der ikke grund til, undervisningen gik fint, fik grønt lys til at tage til Tivoli og positive tilbagemeldinger, så faktisk jeg dejlig glad lige nu.

Nu vil går turen mod Hvidovre, som jeg skal besøge en ven, som jeg ikke har set i et stykke tid. Jeg skal åbenbart ikke altid have forventninger til dagen – det bliver alligevel sjældent som jeg forventer.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

Jeg tænker…

Sikkert mange ville kunne sige om mig, at jeg tænker alt for meget. Det er rigtigt, men jeg ved ikke lige, hvormeget der kommer ud af det, men det er en anden sag. I denne weekend har jeg tænkt en del over nærheden. Hele tiden kom der nye tanker til, jeg kunne ikke finde ro.

Pludselig, i mens jeg skriver en sms, så falder tanken på plads. Mine tanker falder nogenlunde til ro. Jeg tænker, at min hjerne har fundet en løsning som den er tilfreds med.

Jeg tænker nok lidt rigeligt, da jeg hele tiden prøver at finde ud af, hvordan jeg forholder mig til de ting jeg møder på min vej. Jeg har nemlig lært, at jeg ikke kan ændre så meget på omgivelserne, men jeg kan ændre på, hvordan jeg forholder mig til de selv samme omgivelser.

Det er ikke altid lige morsomt, når jeg bliver ramt af disse tanker, men det er fedt at komme ud på den anden side med en forklaring, der virker for mig.

Udgivet i Livet | Tagget , , , | Kommentarer slået fra