Jagtvej 69

Sagen om Ungdomshuset på Jagtvej bliver mere og mere til grin. Det ender jo med, at det er de københavnske skatteydere, som kommer til at betale det hele, både for rydningen og nu også oprydningen. Jeg har her til morgen kunne læse at København nu vil rydde op på grunden Jagtvej 69, fordi Faderhuset ikke lever op til de forpligtelser som de har som ejere af grunden.

Udover det skal jeg og de andre skatteydere i København betaler for et nyt ungdomshus i Nordvest. Det har jeg sådan set ikke noget imod, men det irriterer mig grusomt, at Faderhuset bare sender regningerne videre til mig. Og de siger at de er i ledtog med Gud. Jeg tror nærmere, at det er Fanden.

Som sagen har udviklet sig, så ville det ha’ været meget nemmere og billigere, hvis det hus havde fået lov til at blive stående. Og som sagen har udviklet sig, så er det vist Faderhuset, som er de virkelige banditter.

Dette indlæg blev udgivet i København og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.