Jeg må indrømme, at jeg i dag har drømt mig langt væk. Bare væk fra det hele, tankerne, menneskerne, omgivelserne og hen til et sted, hvor jeg ikke skulle leve op til noget, ikke være på en særlig måde, hvor traditionerne, forventningerne var helt væk og hvor kommunikationen var det eneste der duede.
Kunne jeg dog bare acceptere verden som den var…
Tasterne på mit tastatur virker åbenbart ikke, de vil i hvert fald ikke skrive noget. Ellers er det fordi jeg ikke har noget at fortælle, ingen spændende historier fra livet.
Måske er det fordi jeg er ved at vende tilbage til fravær af nærhed, at jeg ikke kunne tage skridtet ud i nærheden, ud i en ny verden, og blive der. At det hele bare er ved at vende tilbage til det normale – i hvert fald i mit univers.
Måske er det fordi jeg i virkeligheden ikke gider denne nærhed, eller at jeg faktisk nok nærmere ikke kan finde ud af den, og det derfor er nemmere at sortere den fra.
Jeg ved sgu’ ikke, hvordan det hele skal ende, men en dag ender det jo nok…
Måske skulle jeg til at være spejder igen. Jeg gider nemlig ikke sidde inde – jeg vil bare ud.
Fra mit lærerjob virker det som om, at forældrene vælger de beslutninger, der gavner husfreden. De upopulære lader de andre om. Det er sgu’ ikke i orden.
I går fil jeg endelig set filmen ‘There will be blood’. Filmen er lang, og et ret godt indblik i menneskets natur. Vi vil alle gerne have en del af kagen. Daniel Day Lewis spiller helt fantastisk. Det som jeg godt kan lide ved filmen er, at den ikke har travlt. Den tager sig tid til at vise en stemning.
Nu handler min overskrift sig ikke kun om filmen. Da jeg skulle hjem med bussen var der et eksempel på vrede, der meget nemt kunne ha’ resulteret i blod. En ung mand skulle ud, og lige pludselig flipper han helt ud på en kvinde i bussen. Kvinden stod måske for tæt på ham, sagde intet til ham. Pludselig råbte og skreg han, kaldte kvinden en masse grimme ting, kaldte sine venner røvhuller, da de nævnte hans navn – de ville sige at han skulle slappe lidt af. Han råbte op, at han havde lært inde bag tremmerne, at han ikke skulle slå, og blev ved med at råbe op. Da han var stået af bussen var der heldigvis mange som støttede op bag kvinden, kom med bemærkninger om den unge mand.
En ting er sikkert, at den unge mand og hans vrede vil resultere i blod en dag.
Jeg kan slet ikke forstå, hvor vreden kom fra. Intet blev sagt eller gjort, og pludselig var han meget, meget vred. Problemet er nok, at den unge mand sikkert finder det lidt sejt at være så vred. Så mener han sikkert, at han får en masse gaderespekt. Det gør han nok blandt dem som er ligesom ham, mens alle vi andre tænker idiot.
follow: RSS
