Sikkert mange ville kunne sige om mig, at jeg tænker alt for meget. Det er rigtigt, men jeg ved ikke lige, hvormeget der kommer ud af det, men det er en anden sag. I denne weekend har jeg tænkt en del over nærheden. Hele tiden kom der nye tanker til, jeg kunne ikke finde ro.
Pludselig, i mens jeg skriver en sms, så falder tanken på plads. Mine tanker falder nogenlunde til ro. Jeg tænker, at min hjerne har fundet en løsning som den er tilfreds med.
Jeg tænker nok lidt rigeligt, da jeg hele tiden prøver at finde ud af, hvordan jeg forholder mig til de ting jeg møder på min vej. Jeg har nemlig lært, at jeg ikke kan ændre så meget på omgivelserne, men jeg kan ændre på, hvordan jeg forholder mig til de selv samme omgivelser.
Det er ikke altid lige morsomt, når jeg bliver ramt af disse tanker, men det er fedt at komme ud på den anden side med en forklaring, der virker for mig.
