Tasterne på mit tastatur virker åbenbart ikke, de vil i hvert fald ikke skrive noget. Ellers er det fordi jeg ikke har noget at fortælle, ingen spændende historier fra livet.
Måske er det fordi jeg er ved at vende tilbage til fravær af nærhed, at jeg ikke kunne tage skridtet ud i nærheden, ud i en ny verden, og blive der. At det hele bare er ved at vende tilbage til det normale – i hvert fald i mit univers.
Måske er det fordi jeg i virkeligheden ikke gider denne nærhed, eller at jeg faktisk nok nærmere ikke kan finde ud af den, og det derfor er nemmere at sortere den fra.
Jeg ved sgu’ ikke, hvordan det hele skal ende, men en dag ender det jo nok…
