Om det handler om at fjerne fokus fra regeringens negative sager, som Løkke og Hornbech, eller stjæle vælgere fra Socialdemokraterne ved jeg ikke, men det er lidt interessant når Claus Hjort Frederiksen er begyndt at udtale at de rige bare kræver ind. At de med mest overskud skal tage noget mere ansvar for dem med mindst overskud. Tanken er da rar.
Spørgsmålet er jo om Venstre er parate til at gøre noget ved det, eller om det er op til det enkelte frie individ at tage ansvar? Jeg kunne godt tro på det sidste.
Selvfølgelig kunne vi alle tage mere ansvar, og ikke kræve så meget ind, men her må politikerne altså selv tage noget af ansvaret. Det er jo politikerne, der i de sidste år har snakket så meget om rettigheder. At vi har ret til det ene og det andet. Og har vi mennesker en rettighed, så skal den selvfølgelig udnyttes til det bedste.
Vi har ret til børnecheck, frit skolevalg, frit hospitalsvalg, sociale goder – og mange flere. Det er selvfølgelig meget godt alt sammen, men det er også dyrt. Så regeringen kunne hjælpe os med at tage ansvar for dem uden det store overskud. Man kunne jo begynde at prioritere pengene.
Hvorfor skal Mærsk havde ret til en børnecheck, når han er meget, meget rig? Nu har han ret til børnechecken fordi, at det er en rettighed. Men hvad hvis man gjorde børnecheckens størrelse afhængig af indkomsten i familien? Jeg indrømmer, at jeg ikke ved om den allerede er det. Men det var da en mulighed. Der er sikkert nogle, der vil brokke sig over den model. Hvorfor skal de betale til noget, som de ikke får gavn af? Ja, men så kommer tanken om, at dem med mest overskud skal tage ansvar for dem med mindst overskud tilbage. Det kunne jo også være, at skatten kunne sættes ned, fordi der pludselig ikke var så mange der skulle ha’ børnechecken mere.
Hjort Frederiksen tager jo igen fat på debatten om vores velfærd, nogle vil mene, at det er endnu en Venstre-idé så det offentlige kan beskæres endnu mere. Det offentlige skal ikke beskæres mere. Men vi kunne godt bruge den mængde penge, der er på en anden måde. Man kunne fx prioritere pengene anderledes, så dem der virkelig havde brug for dem, fik dem.
