Pegefingeren

Jeg kan jo ikke lade være – jeg skal jo lige derned. Igen har jeg været på Roskilde Festivalen, mest for at fotografere, men i dag blev det også til lidt musik. Riffelsyndikatet og Casio Kids spillede på campingscenen. Det sjove var sgu’ at guitaristen i Riffelsyndikatet har jeg arbejdet sammen med, da jeg arbejdede i GUF. Men det er efterhånden 10 år siden.

Jeg synes, at stemningen er god på Roskilde i år, men det er den nok hvert år. Der er alligevel nogle ting, som sætter tankerne i gang.

1. Det er utroligt, at folket dernede er sådanne svin. Hold kæft, hvor folk sviner. Men det skyldes nok at hjernen ikke kører så hurtigt på 17 guldøl, og man derfor bare smider det man ikke skal bruge. Taber man en tom dåseøl, så er den derimod hurtig væk.

2. De mange sigøjnere, og særligt børnene. Det er helt vildt så mange der samler tomme dåser ind. Det er utroligt fint, at de gør det, da der ellers ville se endnu mere klamt ud. Dog er det lidt problematisk, at man dårlig nok kan stille sit glas inden der står én og peger.

At disse mennesker samler ind gør mig ikke noget, men det sætter lidt tankerne i gang om det samfund vi har. At der er nogle mennesker, som skal rydde op efter os andre. Det er sgu’ klamt.

3. Ville Roskilde ikke gøre noget for miljøet? Det er utroligt, at alle lamper er tændte når solen skinner. Burde Roskilde ikke slukke ned for lamper, når der ikke var brug for det? Men det kan selvfølgelig være, at der er en logisk forklaring.

Jeg må indrømme, at jeg har nydt de sidste dage. Og det er sgu’ utroligt, at jeg ikke bliver træt af festivalen. Der sker altid noget nyt. Der er aldrig to år som er ens, og det kan jeg godt lide.