Vent, jeg går ikke så hurtigt.

Musikken startede i går. Det blev ikke til så meget musik, men en koncert så jeg fra start til slut. Bandet der stod på scenen var Radiohead. Det var en fantastisk koncert, hvor jeg hyggede mig i godt selskab. Dog kunne jeg godt mærke på mig selv, at jeg havde et andet fokus end lige musikken. Jeg er blevet lidt bidt af at fotografere på denne festival, så meget af tiden gik også med at tage billeder. Og på Roskilde festival er det mange motiver.

Desværre havde den første dag på festivalen en dårlig konsekvens for mig. Jeg tror, at min gigt har angrebet mit knæ. Nu er mit knæ vokset sig meget stort, og jeg har svært ved at bøje det uden det medfører voldsomme smerter. Det er mindre morsomt. Selv i dette øjeblik sidder jeg og overvejer at skære det af, bare fra midt på låret.

Det bliver ikke sjovt, når jeg skal ned og arbejde i dag. Jeg bliver nødt til det, da vi vidst allerede er hårdt ramt af mangel på folk. Det bliver ret hårdt.

Men ser jeg lige bort fra smerterne, så var det en sjov aften i går. Radiohead leverede varen, selskabet var ret underholdende og jeg fik taget en masse billeder. Så kan jeg faktisk ikke ønske mig mere.

Radiohead

Udgivet i Roskilde Festival | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra

En stor dag

Det bliver en stor dag i dag. Smerterne i mit knæ gør at jeg kan mærke at jeg lever, og hvis det smelter sammen med musikken senere i dag, så bliver det en stor dag. Radiohead på Orange scene – det bliver kæmpe!

Sidst jeg så dem på Roskilde regnede det – det var vidst i forbindelse med OK Computer.

I dag ser det ud til at blive en fantastisk sommeraften i godt selskab og med god musik. Kan det blive bedre? Mine smerter kunne forsvinde – det ville nok hjælpe lidt på det.

Med eller uden smerter så handler det jo om at nyde øjeblikket – og det vil jeg når Radiohead slår strengene an.

Udgivet i Roskilde Festival | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

Smerter

Jeg hader den latterlige gigt.

Udgivet i Livet | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

3 ting

Jeg kan jo ikke lade være – jeg skal jo lige derned. Igen har jeg været på Roskilde Festivalen, mest for at fotografere, men i dag blev det også til lidt musik. Riffelsyndikatet og Casio Kids spillede på campingscenen. Det sjove var sgu’ at guitaristen i Riffelsyndikatet har jeg arbejdet sammen med, da jeg arbejdede i GUF. Men det er efterhånden 10 år siden.

Jeg synes, at stemningen er god på Roskilde i år, men det er den nok hvert år. Der er alligevel nogle ting, som sætter tankerne i gang.

1. Det er utroligt, at folket dernede er sådanne svin. Hold kæft, hvor folk sviner. Men det skyldes nok at hjernen ikke kører så hurtigt på 17 guldøl, og man derfor bare smider det man ikke skal bruge. Taber man en tom dåseøl, så er den derimod hurtig væk.

2. De mange sigøjnere, og særligt børnene. Det er helt vildt så mange der samler tomme dåser ind. Det er utroligt fint, at de gør det, da der ellers ville se endnu mere klamt ud. Dog er det lidt problematisk, at man dårlig nok kan stille sit glas inden der står én og peger.

Look for another bottle

At disse mennesker samler ind gør mig ikke noget, men det sætter lidt tankerne i gang om det samfund vi har. At der er nogle mennesker, som skal rydde op efter os andre. Det er sgu’ klamt.

3. Ville Roskilde ikke gøre noget for miljøet? Det er utroligt, at alle lamper er tændte når solen skinner. Burde Roskilde ikke slukke ned for lamper, når der ikke var brug for det? Men det kan selvfølgelig være, at der er en logisk forklaring.

Jeg må indrømme, at jeg har nydt de sidste dage. Og det er sgu’ utroligt, at jeg ikke bliver træt af festivalen. Der sker altid noget nyt. Der er aldrig to år som er ens, og det kan jeg godt lide.

Udgivet i Foto, Livet, Roskilde Festival | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra

Hvad man gør….

Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at fotografere. I disse dage, i mens jeg venter på musikken, tager jeg på Roskilde Festivalen og fotograferer. Jeg går bare lidt rundt og tager billeder af situationer og mennesker. De fleste opdager det ikke, nogle enkelte vil ikke ha’ det, når de finder ud af, at det ikke kommer i avisen, og så er der dem som meget gerne vil ses.

Jeg tog nogle billeder ved en basketbane, og pludselig hører jeg denne pige som råber og gør store armbevægelser. Hun spørger hvor jeg kommer fra, og hvilket blad hun ville komme i. Jeg måtte så skuffe hende, og fortælle at jeg bare tog billeder for sjov. Næste gang bør jeg nok sige at jeg kommer fra Flickr. Jeg lægger i hvert fald de fleste Roskilde-billeder på Flickr, hvis man gerne vil se lidt af stemningen dernede.

At the wind mill

Udgivet i Foto, Livet, Roskilde Festival | Tagget , , , , | 3 kommentarer