Gang i festen

Jeg har lige været fordi festivalen i dag. Det ser sgu’ godt ud. Det ser i hvert fald ud til at menneskerne dernede er klar til den store fest. Øllerne er de i hvert fald begyndt at købe. Det betyder hårdt arbejde til alle de frivillige, som skal holde gang i strømmen af øl.

More beer

Udgivet i Roskilde Festival | Tagget , | Kommentarer slået fra

Ferie, ferie, ferie…

Om nogle få timer kan jeg råbe det ud til omverdenen. 6 uger uden elever, hvor jeg kan hygge mig, slappe af, læse, lægge lidt planer og bare holde ferie. Det bliver fedt. Men det varer sikkert ikke længe før jeg tænker på, hvordan det går med mine elever…

Udgivet i Den danske folkeskole | Tagget , | Kommentarer slået fra

Roskilde festival 2008

I dag har jeg været til mit første møde om Roskilde Festival 2008. Jeg skal arbejde i en ølbod ved Orange scene. Det skal nok blive sjovt. Der bliver i hvert fald tryk på, hvis solen skinner. Nu skal armbåndet bare på, og så er jeg klar.

Udgivet i Roskilde Festival | Tagget , | Kommentarer slået fra

Liv, liv, liv…

I perioder kører jeg lidt rundt i min sorg, dyrker det lidt. Om det er for at se om jeg stadig savner ved jeg ikke, men det er ikke de mest morsomme perioder. Jeg har det også med at dyrke andres sorg, men forleden blev jeg alligevel chokeret over et minde på www.mindet.dk.

Det var en ung familiefar som havde taget livet af sig selv. Det er i sig selv slemt nok, men han havde ringet til konen og sagt at han ville skyde sig. Hun sad på arbejde langt væk. Hun var dog handlekraftig og ringede til en nabo, men det var desværre for sent.

Det er sgu’ en ond gerning. Manden har selvfølgelig haft sine årsager til at gøre, som han gjorde, men hvorfor ringe til konen? Det forstår jeg nok aldrig. Og hvordan kommer konen nogensinde videre? Det er mig en gåde.

Det som er det interessante for mig i denne sag er, hvordan konen netop kommer videre. Det kræver alligevel en del styrke at lave en side på mindet.dk. Det er som om at hendes styrke, hjælper mig i min sorg. At livet går videre, og det hele ikke er sort, sort, sort.

Lige i disse dage har jeg mest brug for at mærke liv, liv, liv…

Udgivet i Livet | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra

Fra næste uge…

Sommerferien står for døren, og jeg burde glæde mig helt vildt. Men jeg må indrømme, at det roder lige nu oppe i mit hoved. At jeg ikke helt ved, hvad jeg skal. Jeg ved bare en ting. Jeg skal slappe af og hygge mig.

Udgivet i Livet | Tagget | Kommentarer slået fra