Vent, jeg går ikke så hurtigt.

Musikken startede i går. Det blev ikke til så meget musik, men en koncert så jeg fra start til slut. Bandet der stod på scenen var Radiohead. Det var en fantastisk koncert, hvor jeg hyggede mig i godt selskab. Dog kunne jeg godt mærke på mig selv, at jeg havde et andet fokus end lige musikken. Jeg er blevet lidt bidt af at fotografere på denne festival, så meget af tiden gik også med at tage billeder. Og på Roskilde festival er det mange motiver.

Desværre havde den første dag på festivalen en dårlig konsekvens for mig. Jeg tror, at min gigt har angrebet mit knæ. Nu er mit knæ vokset sig meget stort, og jeg har svært ved at bøje det uden det medfører voldsomme smerter. Det er mindre morsomt. Selv i dette øjeblik sidder jeg og overvejer at skære det af, bare fra midt på låret.

Det bliver ikke sjovt, når jeg skal ned og arbejde i dag. Jeg bliver nødt til det, da vi vidst allerede er hårdt ramt af mangel på folk. Det bliver ret hårdt.

Men ser jeg lige bort fra smerterne, så var det en sjov aften i går. Radiohead leverede varen, selskabet var ret underholdende og jeg fik taget en masse billeder. Så kan jeg faktisk ikke ønske mig mere.

Radiohead

Dette indlæg blev udgivet i Roskilde Festival og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.