Børnesure

Venstre er lidt sure i dag, faktisk lidt børnesure. Berlingske har bedt 28 eksperter om at vurdere 9 statsministre. Og det sjove er alligevel, at Nyrup blev en bedre statsminister end Fogh. Det finder jeg alligevel lidt morsomt. Og særligt fordi en fra Venstre udtaler, at hun slet ikke anerkender undersøgelsen. Så blev det sjovt.

Jeg må indrømme, at jeg sidder og griner. Skal jeg selv lige sammenligne de to, altså Nyrup og Fogh, så vil det blive til menneske vs. maskine. Nyrup var sgu’ menneskelig, havde uld i mund, cyklede rundt med en for lille cykelhjelm og der var den ene dumme håndtering efter den anden, mens Fogh bare var en maskine, hvor der ikke var plads til fejl, var der noget man ikke kunne lide, så afviste man det bare. Personligt så kan jeg meget bedre lide, når jeg kan se mennesket bag lederen, og der viste Fogh ikke meget.

Skal jeg se lidt fremad, så kunne en statsminister som Lars Løkke godt gå hen og klare sig godt. Der er nemlig noget menneskeligt over ham.

Udgivet i Danmark, Historien, Politik | Tagget , , , , | En kommentar

Hjælp, jeg bliver søsyg

Sommetider møder man mennesker som er så skøre, at de bliver tiltrækkende. Sådan et menneske har jeg mødt i dag. Dog ikke i virkeligheden, men på film. Jeg var en tur i Vester Vov Vov for at se ‘Man on wire’. En film om franskmanden Phillipe Petit, som gik på line mellem de to tårne i World Trade Center.

man-on-wire-04-4

Det var en spændende film, og særligt fordi den viste det galskab, som denne franskmand var i besiddelse af. Han ville bare gå på line mellem de to tårne. Om det så kostede ham livet og venner. Livet har han stadig.

Efter filmen stod den på gå-ture rundt på Vesterbro og i Frederikberg Have. Fantastisk, når foråret er ved at vinde.

Dagen sluttede på en husbåd på Christianshavn. Åh, jeg må indrømme, at jeg altid bliver en landkrabbe. Kiggede jeg for længe på de andre både, så blev jeg søsyg. Sømand – det bliver jeg sgu’ aldrig.

Jeg har aldrig før været i en husbåd, så det var lidt interessant. Båden var meget fedt indrettet, havde alt hvad man behøvede i et moderne hjem. Den eneste forskel var nok den vuggende fornemmelse. Samtidigt er der noget utroligt frit over en husbåd. Nemlig at man altid bare kan sejle væk, hvis man har lyst. Og den tanke kan jeg godt lide.

Udgivet i Blah...blah..., Kultur, Livet | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

ROJ-TV

Ifølge Italiens premierminister, Sil­vio Berlusconi, har Anders Fogh Rasmus­sen lovet at lukke ROJ TV eller flytte tv-stationen ud af Danmark som et led i aftalen om at blive NATO’s næste generalsekretær. (tv2.dk)

Hmm, dette er lidt interessant. Jeg håber, at det er en and. Hvis at ROJ TV bliver lukket inden for den kommende tid, eller flyttet, eller hvis at den undersøgelse, der er i gang, viser at ROJ TV er en terrorkanal, så håber jeg virkelig, at der stilles en masse spørgsmål.

Anders Fogh har jo hele tiden sagt, at han ikke vil lukke ROJ TV så længe, at der ikke findes forbindelser til terror. ROJ TV må ytre sig, så længe at den ikke er i konflikt med dansk lovgivning.  Bliver tv-stationen pludselig lukket, så kunne man godt forestille sig, at stationen blev lukket, så Fogh kunne blive chef i Nato.

Hvis dette er tilfældet, så er magten lige pludselig vigtigere end friheden. Og det vil ikke være en god start for Danmarks nye chef i NATO. 

Udgivet i Politik | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Anders

Farvel Anders vil der sikkert stå i aviserne i morgen. Også på min indre lysavis vil ordene kører igen og igen.

Diskussionerne om Lars Løkke vil starte, og han må vise at han kan leve op til posten som statsminister. Snakken om valg er ligegyldig. Der er intet krav om valg. At det ville være rart med en anden regering end Venstre og Konservative skal ikke være en hemmelighed, men valget behøver de ikke at udskrive.

Jeg tænkte mere, at jeg ville skrive lidt om Anders og det samfund har har skabt ifølge lille mig.

Jeg må indrømme, at Anders har været dygtig. Dygtig til at overbevise danskerne, at han var svaret på alle deres problemer. Men andre ord så har han været en utrolig dygtig politiker.

Men så kan jeg heller ikke sige, så meget andet godt om ham. Han har skabt et samfund, hvor pengene blev de vigtige, hvor alle bare ville have mere, netop fordi at Anders og hans venner gav os muligheden. Det individuelle har været i fokus, fællesskabet er smuldret og når Anders snakkede om fællesskab, så oplevede jeg det som tomme ord. Hele tiden var den enkelte i centrum. Frit sygehus valg, frit skolevalg, frit det ene og det andet.

Konsekvensen er et samfund, hvor den enkelte har mere magt end fællesskabet. Selvfølgelig lige i Anders’ ånd, men ikke i min.

Anders har også accepteret et land, som er blevet mere fjendsk over for det fremmede, det ukendte. Hans samarbejde med Dansk Folkeparti har netop gjort, at det er laveste fællesnævner, som sætter dagsordenen. Hvad skete der lige med ånden?

Anders og hans venner har haft sådan et fokus på penge og effektivitet, at det menneskelige er forsvundet fra den del af den offentlige service, som har med mennesker at gøre. Der er ikke tid til at med menneskelige, når der lige skal nåes en operation til. Selvfølgelig er det godt, at flere kan få den hjælp de behøver, men personalet skal have tid til at hjælpe et menneske i en svær tid.

Og hvorfor er det lige at man bliver ved med at stille krav til mennesker, som faktisk intet har at give af. Krav kan selvfølgelig være godt, men man bliver altså nødt til at se på, hvem man stiller dem til. Det er ikke alle i det danske samfund, som kan indfri de krav, der bliver stillet.

Siden Lykketoft har regeringen benytter sig af rammestyring. Det giver en masse frihed inden for rammen, til at styre økonomien. Desværre har Anders og venner sparet meget på rammen og fyldt så meget ind i rammen, at stat, region eller kommune har svært ved at få tingene til at hæve sammen. Derfor skal desværre mange gange lig på bordet før, at fx kommunen begynder at handle. Rammen betyder desværre, at kommunerne først bruger penge, når det er absolut nødvendig. Forebyggelse hører fortiden til.

Men hvad betyder alt dette, når vi har det godt?

Udgivet i Danmark, Politik, Tanker fra lænestolen | Tagget | Kommentarer slået fra

Stilhed

Hmmm, det er ikke mange ord, der kommer ud af mit hoved i disse tider. Det må være et udtryk for, at tingene går godt og at der ikke er mange tanker. Problemet er nu bare, at jeg savner det lidt….

Udgivet i Pegefingeren | Tagget , , | Kommentarer slået fra