Hjælp, jeg bliver søsyg

Sommetider møder man mennesker som er så skøre, at de bliver tiltrækkende. Sådan et menneske har jeg mødt i dag. Dog ikke i virkeligheden, men på film. Jeg var en tur i Vester Vov Vov for at se ‘Man on wire’. En film om franskmanden Phillipe Petit, som gik på line mellem de to tårne i World Trade Center.

man-on-wire-04-4

Det var en spændende film, og særligt fordi den viste det galskab, som denne franskmand var i besiddelse af. Han ville bare gå på line mellem de to tårne. Om det så kostede ham livet og venner. Livet har han stadig.

Efter filmen stod den på gå-ture rundt på Vesterbro og i Frederikberg Have. Fantastisk, når foråret er ved at vinde.

Dagen sluttede på en husbåd på Christianshavn. Åh, jeg må indrømme, at jeg altid bliver en landkrabbe. Kiggede jeg for længe på de andre både, så blev jeg søsyg. Sømand – det bliver jeg sgu’ aldrig.

Jeg har aldrig før været i en husbåd, så det var lidt interessant. Båden var meget fedt indrettet, havde alt hvad man behøvede i et moderne hjem. Den eneste forskel var nok den vuggende fornemmelse. Samtidigt er der noget utroligt frit over en husbåd. Nemlig at man altid bare kan sejle væk, hvis man har lyst. Og den tanke kan jeg godt lide.

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah..., Kultur, Livet og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Hjælp, jeg bliver søsyg

  1. sarah jane rantzau skriver:

    Få dig et liv…

  2. torben halkjær nielsen skriver:

    Sømand eller købmand?