Det kommende år

2011 står for døren, og jeg må indrømme, at jeg forventer mig en del af det kommende år. Jeg forventer jo at det bliver året, hvor jeg bliver rask. Det er måske store forventninger, men jeg bliver nødt til at tro på det.

Lige nu ligger jeg på Riget og får kemo-behandling, så det er en anderledes nytårsaften. Alle andre er ude og feste eller sidder sammen med venner og får god mad. Jeg ligger i min seng, får kemo, hører musik og kan høre fyrværkeriet over København. Og det passer mig fint. Jeg har haft besøg det meste af dagen og nu er det fint med lidt ro.

Ja, jeg ligger da også og tænker på det kommende år. Om min donor kommer hurtigt, og jeg snart får min nye knoglemarv. Det ville være super, men det er selvfølgelig også lidt skræmmende, da det også er lidt farligt. Men da 2011 bliver et godt år, så skal det nok gå godt.

Og hvis året går som jeg håber, så bliver det også rart at vende tilbage til jobbet. Og særligt at hilse på min klasse. Det bliver fantastisk at se dem holde sidste skoledag, gå til prøve og få nogle gode karakterer. Det vil gøre mig stolt.

Men tilbage er der kun at ønske alle et GODT NYTÅR!!!

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

GLÆDELIG JUL!!

Juleaften er nu historie. Vi skal nu i gang med det store show, nemlig julefrokosten med familien. Det bliver over de næste dage.

Men jeg ville nu bare ønske alle læsere af pegefingeren.dk en glædelig jul!!

Udgivet i Blah...blah... | Tagget | Kommentarer slået fra

Du skræmmer jo børnene

I dag blev jeg sgu’ sur!! Jeg havde ikke rigtig nogen grund til det, men nogle ord gjorde mig tosset. Jeg var ude og købe julegaver, og da mit immunforsvar er meget lavt pga. kemo, så skal jeg bære maske for at ikke at få infektioner fra andre.

Jeg kommer gående hen over en plads, da jeg pludselig høre ordene “Han vil vel skræmme børnene…” Jeg kan høre, at det er en voksen, der siger det. Om det var rettet mod mig skal jeg ikke kunne sige, men jeg blev i hvert fald ramt af det. Mit blodtryk steg ret hurtigt. Jeg blev ret sur. Hvordan kan et voksent menneske sige det? Er det fordi vi i Danmark ikke er vant til at se mennesker med maske, med mindre de kommer fra Japan? Hvordan kan et voksent menneske tro, at det handler om at skræmme andre, og særligt børn?

Jeg blev som sagt sur, og kunne ikke rigtig slippe den følelse. Det blev ikke meget bedre, da jeg senere fik det indtryk, at en ung mand grinede, da han så mig. Så blev jeg sur igen. Andre gange, hvor jeg har haft maske på, så har det ikke rørt mig. Men i dag, der blev jeg sgu’ ramt. Om den unge mand grinede af mig er ikke til at sige. Jeg oplevede det sådan. Filmen knækkede da for mig, da jeg lidt senere oplevede en, der så på mig og smilede. Så var jeg i det røde. Jeg blev nødt til at spørge om vedkommende grinede af mig. Det gjorde vedkommende selvfølgelig ikke, og jeg gik videre. Stadig sur!

Nu hvor jeg har det lidt på afstand, så kan jeg godt selv se, at jeg overreagerede. Hvordan ville jeg selv reagere, hvis jeg så en med maske? Jeg ville da tænke mit, og måske ville jeg smile. Det er nok en reaktion på, at man ikke helt ved, hvilken reaktion man skal vælge. Så er grinet altid en udvej.

Problemet med i dag var selvfølgelig, at jeg reagerede voldsomt på ord og ansigtsudtryk, som måske slet ikke handlede om mig, men noget i mig fik mig til at tro det. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor jeg lige i dag fik den reaktion. Det handlede nok om manglende overskud. Jeg ved det ikke, men det var sgu’ ikke fedt at gå rundt med en fornemmelse af, at folk grinede af dig.

Udgivet i Leukæmi, Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

21 Søndag – del 2

Jeg kom alligevel ikke med i 21 Søndag på DR1. De havde fundet en anden patient, der havde lidt bedre billeder. Sådan er det jo. Men det havde nu været meget sjovt at være med.

Udgivet i Blah...blah... | Tagget , | Kommentarer slået fra

21 Søndag

Det er utroligt som der sker ting i mit liv i disse dage. Først bliver jeg syg med med leukæmi, og det har så betydet at jeg er blevet kontaktet af DR1′s magasin 21 Søndag. De vil åbenbart gerne tale med mig og min ændring af mit liv.

Det bliver lidt spændende, men jeg håber nu på det bedste. Deres idé lød ret god, så jeg havde ikke de store betænkeligheder ved at sige ja.

Så nu må jeg i gang med at tænke over en mediestrategi. He he – næppe. Jeg skal bare være mig selv.

Udgivet i Blah...blah..., Pegefingeren, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra