Det har været en fantastisk dag. Den har været fuld af gode oplevelser, der er blevet grinet en del, snakket alvorligt og der har været perioder, hvor jeg har været tæt på tårer.
Det har været en dag fuld af liv.
Den startede med et rutinetjek på Riget. Det gik fint, og var tidligt hjemme. Skønt!! Da jeg kom hjem sendte solen en masse lys ned over huset, og jeg fik energi til at finde kameraet frem. Det blev til et par billeder af nogle hunde. Jeg har ellers ikke haft energi til at rode med det kamera, så det var jo fedt. Så fik jeg den idé, at jeg lignede en kemo-patient for meget, så jeg trodsede mit ret dårlige immunforsvar og kørte af sted og købte en kasket. Under normale omstændigheder så kunne den slags handlinger tage flere dage at udføre, men nu hoppede jeg bare ind i bilen og kørte afsted.
Så har jeg handlet, lavet mad og ordnet en masse huslige pligter. Noget jeg ikke så tit har energi til, så det har været rart at kunne give lidt igen.
Og så har jeg snakket – ret meget. Jeg har nok sagt mange mærkelige ting i dag, fået sjove billeder inde i mit hovedet, så jeg begyndte at grine højlydt. Min søster og niece rystede bare på hovederne, og tænkte deres. Men heldigvis grinede de også med mig.
Min søster mente, at lægerne på Riget havde givet mig noget forkert medicin, i hvert fald noget jeg ikke kunne tåle. For normalt orker jeg ikke meget, og lige i dag har jeg kørt med fuld fart. Så der måtte være tale om noget ret opkvikkende.
Nej, jeg har ikke fået speed, men måske kan min energi skyldes at jeg får binyrebarkhormon, som kan være opkvikkende. Jeg har dog været ret hyper-hyper i dag.
Men det er skønt, når jeg er fuld af energi og kan en masse. Det vigtige er dog, at jeg har grinet ret meget. Mest af mig selv. Grinet kan hurtigt blive en mangelvare, når man er syg. Men grinet er så utroligt vigtigt. Derfor har det været en utrolig god dag.
Som sagt så har dagen været fuld af liv, så den har ikke kun bestået af grin. Der har også været alvorlige ting på programmet. Først chattede jeg med en tidligere elev om begravelsen af en anden tidligere elev. Det var lidt hårdt, da begravelsen havde været utrolig smuk og eleven, jeg chattede med, skrev nogle gode ting, som rørte mig.
At jeg senere kunne læse at Tøger Seidenfaden havde tabt kampen mod kræft gjorde jo, at tårerne kom lidt tættere på. Jeg har nemlig stor respekt for Tøger, fordi han havde holdninger og turde stå ved dem. På grund af respekten til Tøger, så blev jeg ret påvirket af hans død. Og så begyndte jeg jo at tænke på min egen situation. Så kom tårerne endnu tættere på.
Det har været en dag fuld af liv, og hold kæft hvor har det været en god dag!!
