Den gode ven

Når man er en god ven glemmer man så selv, når ens ven har brug for støtte og hjælp? Eller prøver man at hjælpen vennen i mellem alle sine andre aftaler?

Det lille dilemma kæmper jeg lidt med. For at holde fast i mig selv vælger jeg den sidste mulighed, men noget i mig fortæller, at det er groft. At jeg bare burde smide alt, hvad jeg har i hænderne og hjælpe.

Problemet er bare, at jeg ikke kan. Jeg kan ikke gøre noget, føler mig magtesløs, men jeg sidder desværre med en løsning på min vens problemer. Jeg kan lytte, men så kan jeg ikke gøre så meget andet. Men noget siger mig bare, at jeg skal…

Udgivet i Livet | Tagget , | 3 kommentarer

Computeren

For helvede – hvor er jeg afhængig af computeren, og jeg føler mig nærmest hjælpeløs, når computeren ikke virker. Normalt plejer jeg at købe en ny, men denne gang har jeg besluttet mig at vente til den er blevet lavet. Det er nok meget sundt i forhold til min netafhængighed.

Og jeg tror faktisk også, at jeg har forstået vigtigheden af at tage et back-up en gang i mellem.

Udgivet i Blah...blah... | Tagget | Kommentarer slået fra

På toppen eller…

Startede dagen supergodt, havde lyst til at skrive sms’er til vennerne og ønske dem en god dag. Så tændte jeg min computer. Efter lidt tid frøs den lige pludselig, kom op med nogle fejlmeldninger, og siden har den været død. Den vil ikke engang starte op i bios.

Jeg har prøvet alt muligt, men jeg løbet tør for ideer og er begyndt at indstille mig på at jeg skal købe en ny eller sende den til rep.

Latterligt at starte dagen på toppen for siden at falde mod bunden.

Udgivet i Blah...blah..., Livet, Pegefingeren | Tagget , , | Kommentarer slået fra

De unge løver…

I dagens udgave af Politiken er der en lille artikel om Foghs afgang som formand i Venstre. Artiklen er lidt morsom, da Anders fortæller lidt om, at han og Claus Hjort besluttede sig til at formulere en socialpolitik. Socialpolitikken blev en konkurrent til Socialdemokratiet, og var nok en af grundene til at Venstre kom til magten og kunne beholde den. Artiklen hævder nemlig, at en af årsagerne til at Venstre havde svært ved at få magten i 90′erne, var folkets frygt for drastiske nedskæringer i den offentlige service. Det vendte så med Anders og Claus’ nye politik.

Nu sidder Venstre på magten, men der er måske en kommende trussel i de unge løver fra Venstre. De vil nemlig godt en mere liberal politik, en som gør op med velfærdsstaten. Det siger de dog ikke direkte, men de vil gerne gøre staten mindre og friheden større.

Det som jeg kunne håbe lidt på, er nemlig at de unge løver i Venstre er for ivrige og kommer til at aktivere danskernes frygt for nedskæringer i velfærdsstaten. Det kunne så komme til at betyde, at Venstre mistede magten. Og det kunne jo være fedt.

Udgivet i Politik, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Efterladt

For et par dage siden var der et interview med Anders Fogh Rasmussen i Politiken om det han havde efterladt. Fogh var selvfølgelig stolt over det han havde opnået, men det var særligt værdikampen han var stolt af. At vi ikke længere tænke så socialdemokratisk.

Artiklen i Politiken fik mig selvfølgelig til at tænke over, hvad Fogh havde efterladt. Jeg må jo indrømme, at han har været en medvirkende faktor til at Danmark er så rigt som det er og de fleste mennesker har det godt, men så tror jeg også at enigheden stopper. Eller det vil sige, at det er særligt hans værdipolitik, som jeg er meget uenig i.

En af overskrifterne var, at danskerne tager mere ansvar, og det var Fogh jo glad for. Jeg er jo totalt uenig med Fogh. Ja, måske tager danskerne mere ansvar, men det er mest overfor sig selv. Det hele handler nu om, hvad den enkelte kan opnå, og ikke hvad der måske er bedst for et fællesskab, et land. Så tak Fogh, fordi du fuldstændig har ødelagt alt sammenhold, fællesskab i dette land. Samtidig syntes jeg, at dette har medført en meget større egoisme. Nu vil folk bare frem, og der er ikke noget med at kigge sig tilbage, stoppe op. Og dem der har det svært? Ja, de skal bare tage sig sammen. Men det er sgu’ svært, når man ikke har overskuddet som menneske, men det er jo ligemeget. Bare så længe at jeg kan komme frem. Det er sgu’ trist.

Nu håber jeg bare, at den økonomiske krise igen kan få danskernes øjne op for fællesskabet. At det nytter, at vi ikke bare kører ego, ego, men igen begynder at hjælpe hinanden.

Udgivet i Danmark, Politik | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra