Når man er en god ven glemmer man så selv, når ens ven har brug for støtte og hjælp? Eller prøver man at hjælpen vennen i mellem alle sine andre aftaler?
Det lille dilemma kæmper jeg lidt med. For at holde fast i mig selv vælger jeg den sidste mulighed, men noget i mig fortæller, at det er groft. At jeg bare burde smide alt, hvad jeg har i hænderne og hjælpe.
Problemet er bare, at jeg ikke kan. Jeg kan ikke gøre noget, føler mig magtesløs, men jeg sidder desværre med en løsning på min vens problemer. Jeg kan lytte, men så kan jeg ikke gøre så meget andet. Men noget siger mig bare, at jeg skal…
Det er meget mandeagtigt, at tro at du absolut skal løse din vens problem… Man kan ikke løse andres problemer. Kun din ven ved hvilken løsning, der er den rigtige. For kvinder er det vigtigere, at få lov til at hælde vand ud af ørene og vide, at der bliver lyttet og udvist forståelse… Så medmindre du direkte er blevet bedt om at finde en løsning, har du sikkert allerede været den bedste ven du kan være ved at lytte og udvise forståelse.
For filen Morten, din søster lyder som min kone!
Det er da vist en klog kone, du har der, Torben