Jeg har skrevet om det mange gange, nemlig tabet af friheden når man er syg og ofte indlagt. Men forleden blev jeg ringet op og spurgt om jeg ville med til Agnes Obel-koncert i DRs koncerthus. Det ville jeg jo meget gerne, men jeg skulle jo lige spørge om lov.
Heldigvis fik jeg lov af lægerne til at tage af sted. Og det var jo en fantastisk oplevelse. Både koncerten og det at være ude blandt folk, at være fri. Jeg følte mig helt normal. Og Agnes var fin. Hun gjorde det godt.
Det bedste var nu at være ude. Bare at være blandt mennesker, kunne gøre de samme ting, står i kø til baren, bare være som før jeg blev syg. Det har jeg virkelig savnet, og når jeg så får muligheden, så er det jo helt fantastisk. Jeg har faktisk ikke været ude siden jeg blev syg. Jo, ude hos venner, men ikke ude blandt masserne, som en biograftur eller noget. Så det nyder jeg totalt at være ude og jeg kunne godt blive en stor fan af at være ude i friheden.
