Jeg synes, at jeg er et rimeligt socialt menneske, som tænker på andre mennesker end mig selv. Og nogle gange savner jeg også noget mere fællesskab i Danmark, noget mere medmenneskelighed. Det mener jeg, at vi har plads til. Jeg kan også bakke op omkring, at fællesskabet skal bestemme over individet i nogle tilfælde, men jeg har en brist. Jeg har noget med frihed. Og det er et barndomstraume ved jeg ikke, men jeg har noget med frihed.
Og lidt barnligt, så bliver det virkelig aktiveret når det rammer mig selv. Dog kan jeg også godt flippe ud, når friheden bliver fjernet fra andre. Men lige i disse dage handler det om sundhed.
På min arbejdsplads skal vi til at snakke om den sunde skole og hvilke konsekvenser det skal have for vores skole. Det er alligevel en meget sund debat, synes jeg. Men jeg må indrømme, at jeg kommer til at tænke på Nordkorea når nogle snakker om løb hver morgen, at der nærmest skal være sukkerforbud for elever og lærere og jeg ved ikke hvad.
Og her kommer min frihed ind i billedet. Jeg vil da gerne have, at vi underviser i sundhed, at vi prøver at give eleverne nogle gode vaner, men dette skal ikke gøres ved tvang. Dette skal gøres med uddannelse, og så er det op til den enkelte at foretage sine valg. Det kan da ikke være rigtigt, at bare fordi jeg vejer lidt for meget, at så skal andre træffe valgene for mig.
Jeg mener jo, også at det langt hen ad vejen er familiens ansvar at træffe valg om sundhed for deres børn. Det skal aldrig være skolen. Selvfølgelig kan der være sager, hvor at eleven er så overvægtig, at man som skole bliver nødt til at gøre noget. Men det handler ikke kun om sundhed, det er mere en social sag.
Og så er der hele diskussionen om, hvad sundhed er? Kan det ikke være sundt at tage en cola? Eller spise et stykke kage? Jo, det kan det vel godt. Det bliver jo først usundt, når man får for meget cola eller kage. Jeg træffer da det ene usunde valg efter det andet, men jeg føler stadig at nogle af disse valg, ikke dem alle, er med til at give mig sundhed. Måske ikke fysisk sundhed, men så i hvert fald psykisk.
Måske er det en undskyldning for ikke at vælge den sunde vej, men når jeg hører på disse hellige sundhedsfolk, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at de skal leve livet. Det virker mere som, at prøver at holde døden væk og derfor glemmer at leve. Og det har i mine øjne ikke meget med sundhed at gøre.
