Hmm, mine smerter i min fod hjælper ikke mit humør. Jeg er blevet fanget i tanker, hvor jeg drømmer mig tilbage i tiden. Og det er faktisk ikke godt.
Jeg er blevet en slave af opmærksomheden, og det må jeg prøve at bekæmpe så godt jeg nu kan. Ikke fordi jeg oplever opmærksomhed som noget dårligt, men når den ikke er der, så er afsavnet stort. Og det er denne fastholdelse jeg gerne vil gøre mig fri af. Jeg vil ikke være afhængig af noget.
Prøv en Nordkoreansk løbetur om morgenen? Hehe.
vi hører aldrig om din familie