Det er fuldbragt

Jeg kan mærke, at mit had til religionerne, og alt det pis de fylder os med, bliver større og større. Det er IKKE fuldbragt, når man siger farvel til et menneske. Heller ikke selv om kirken siger det anderledes. I stedet for at ønske folk bort til det evige liv hos Gud, så burde vi hylde livet her og nu.

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Ugen

Denne mandag er omkring en time gammel. Det er en uge siden, at jeg mistede en god ven og kollega. Senere i dag skal hun bisættes, og jeg har allerede en mærkelig fornemmelse i kroppen.

Jeg har ellers besluttet, at jeg ikke ville tænke så meget over bisættelsen, men når den kom, så ville jeg bare følge mine følelser og give slip, græde og bande Gud langt væk for hans dårlige dømmekraft. Nu må vi se, hvordan det går. En ting ved jeg dog. Det bliver hårdt, hårdt, hårdt.

Det har været en mærkelig uge. Blandet med stor sorg og stor glæde. Desværre har jeg nok ikke helhjertet kunne dele glæden med mine elever, da de blev den bedste 8. klasse i kommunen, hvor jeg arbejder. Jeg var og er glad og stolt på deres vegne, men der var noget i mig, der sagde, at jeg ikke burde være glad. Det er jeg meget ked af.

Og sorgen  – den kommer pludselig… Puh, det er ikke nemt.

Udgivet i Livet | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

Hvor er han?

Hvorfor kommer Jesus ikke tilbage og udfører mirakler? Jeg kunne godt bruge et?

Udgivet i Livet | Tagget , | Kommentarer slået fra

8.07

Vækkeuret ringede, solen sendte sine stråler ind gennem vinduet, mens jeg kæmpede med at åbne øjnene. Kom i sving, var glad. Hentede en kollega, fik flere slag på skulderen, vi hyggede, grinede. Ankom til skolen, stadig fuld af positiv energi, gik ned for at kopiere. På vej tilbage til lærerværelset mødte jeg en kollega. Han sagde det. Klokken var 8.07.

Ordene kunne jeg ikke optage i min hjerne, de fløj hen over mit hoved. Hun var død!

Too young...

Tiden stoppede, spørgsmålene kom. Hvordan, hvornår,  hvorfor, hvorfor, HVORFOR???????

Glemte alt om mig selv, der skulle passes på eleverne, kollegaerne. Først da jeg i stilhed modtog en sms med ordene “er du ok?” blev der prikket hul på ballonen. Tårerne kom.

Nu sidder jeg tilbage med en tomhed. Kan slet ikke forstå det. Det er så uretfærdigt.

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Satans….

Format C – den har jeg lavet. Jeg troede, at jeg havde gemt alt det jeg skulle, at der ingen problemer ville være. Nej, intet er væk. Programmerne kører som de skal. Der er desværre sket en frygtelig ting. Alle mine billeder er ikke længere redigerede. Det betyder, at jeg skal starte helt forfra med at redigere billederne i Lightroom. Det er alligevel noget lort….

Udgivet i Foto, Pegefingeren | Tagget , , , | Kommentarer slået fra