Nye traditioner

Udgivet den 30. november 2009 af pegefingeren

Tanker og beslutninger om denne jul gør i mig virkeligt dårligt humør. Jeg kunne selvfølgelig bare vælge hvor jeg vil holde jul og være glad.

Sådan fungerer det åbenbart ikke oppe i mit hoved. Det som jeg kan mærke er, at jeg bliver nødt til at træffe en beslutning for mig, så jeg ikke igen kommer til at sidde i samme situation. Jeg bør simpelthen finde på noget helt andet, noget som kan give mig et holdepunkt i forbindelse med julen.

Derfor har jeg overvejet at gøre noget nyt, skabe nye traditioner for mig. Gøre noget som gør mig glad. Hvad det skal være ved jeg ikke endnu, men jeg er i hvert fald træt af at have det sådan her op til jul.

Måske har du gode ideer til en alternativ jul?

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget , , | Kommentarer slået fra

ARVD – hvad er nu det?

Udgivet den 27. november 2009 af pegefingeren

Kroppen er sgu’ en mærkelig maskine.

Jeg mistede en god kollega og ven på sommerens sidste dag, og i dag hørte jeg og resten af lærerværelset, så årsagen til min kollegas alt for tidligere død.

Min kollega døde af ARVD. Og hvad fanden er så ARVD? Det er en hjertesygdom, som faktisk ikke kan helbredes. Man kan livsforlænge med nogle år, hvis patienten får en pacemaker, men man skal ikke regne med et langt liv. Det er sgu’ klamt, at sådan en sygdom kan tage en ven fra mig. En ting er dog sikkert. ARVD og mig er ikke gode venner!

Mere info om ARVD her.

Udgivet i Livet | Tagget | En kommentar

Den uprofessionelle lærer

Udgivet den 24. november 2009 af pegefingeren

Det var ikke helt nemt at træde ind på hospitalsstuen for at hilse på min elev, som forleden dag blev kørt ned af en bil. Da jeg mødte hendes ansigt og kunne se at hun græd, så kunne jeg sgu’ ikke holde tårerne tilbage. Det var ikke så professionelt.

Men en ting er sikkert. I sådanne situationer vil jeg altid være ret ligeglad med, hvor professionel jeg skal være. Jeg vil være menneske først, derefter kan jeg være lærer.

Sad day

Jeg fik dog gang i snakken og tårerne gled lidt i baggrunden, og det varede ikke længe før, der kom et lille smil frem på min elev. På trods af skaderne, så kom der et smil frem. Det var sgu’ fedt.

Sommetider tror jeg på, at det godt kan betale sig at lægge sin professionelle identitet på hylden og vise at man faktisk er et menneske af kød og blod, som er fuld af følelser, tanker, håb og drømme. Og skal jeg være ærlig, så tror jeg at det gør mig til en bedre lærer.

Udgivet i Den danske folkeskole, Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Den store nedtur og den indre fred

Udgivet den 22. november 2009 af pegefingeren

På en vens facebook-profil så jeg følgende citat:

Peace comes not from the absence of conflict, but from the ability to cope with it.

Lige i disse dage er det et meget godt citat, da jeg virkelig har brug for at ændre noget inde i mit hoved. Ellers går det sgu’ da helt sikkert galt.

Denne weekend har budt på den store nedtur, den virkelige store nedtur. Nu er det jo sådan, at en ulykke sjældent kommer alene, og jeg føler virkelig at mange ting har faldet sammen i denne weekend. Beslutninger om jul, om fester, familien samt at en af mine elever er kommet slemt til skade efter en påkørsel af en bil. Det er altså mere end min hjerne kan klare. Så kommer konflikterne og nedturen.

Nu skal jeg så lige finde ud af, hvordan jeg klarer disse konflikter, så jeg kan få lidt indre fred.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | En kommentar

Turn the page

Udgivet den 21. november 2009 af pegefingeren

Sommetider må man bladre videre til den næste side uanset, hvor ubehageligt det er. Sådan har jeg det i hvert fald lige nu. Komme videre, gør noget andet, men det er ikke nemt.

Baggrunden er, at jeg ikke drikker alkohol og jeg må indrømme, at jeg finder det utroligt svært at være i større selskaber, hvor alle andre drikker alkohol med det formål at blive fulde. Jeg synes, at det hyggelige forsvinder for mig, og det har jeg lidt svært ved. I mindre selskaber er det endnu ikke så slemt.

Derfor skal siden bladres, der skal ske noget andet. Jeg skal gå fra det kendte mod det ukendte. Jeg tror nemlig, at jeg vil droppe den slags arrangementer i fremtiden. Det bliver helt sikkert ikke let, da jeg gerne vil være der, hvor der sker noget. Samtidig går jeg ofte fra denne type arrangementer med en følelse af rastløshed, at jeg har vandret rundt til en fest uden sammenhæng. Hvis jeg havde været fuld, så havde det sikkert været noget andet, men som ædru er det ikke godt.

Jeg kunne selvfølgelig bare bladre om til den side, hvor jeg bare skulle snakke om vind og vejr med andre mennesker, men jeg skal indrømme, at jeg er ret dårlig til small talk. Jeg gider det ikke.

Jeg ved bare en ting. Det bliver lidt svært at bladre videre, men jeg tror, at jeg bliver nødt til det. For min egen skyld.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra