Amager part 1

Udgivet den 13. september 2006 af pegefingeren

Det er altid svært at falde til i et fremmed hus. Jeg føler mig i hvert fald ikke i ro. Og nu er en af fordelene ved at være her, nemlig vaskemaskinen, gået i stykker. Øv!! Jeg overvejer snart at vende tilbage til 2400. Og så er jeg ramt af en mærkelig følelse. Jeg har også min kammerats bil, og jeg har en følelse af, at jeg gerne vil køre derudaf, ud i det blå. Uden at blive forstyret af andre på vejen. Måske hænger det sammen med, at jeg faktisk ønsker at forsvinde, blive usynlig. Nu bør jeg nok sove, jeg er jo ved at blive gal. Amager gør noget ved ens sind.

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

Info

Udgivet den 11. september 2006 af pegefingeren

Nogle tager sig til hovedet, andre vil måske juble, men jeg skal passe kat, hus og bil på Amager i de næste 3 uger. Måske bliver der lidt mere stille, måske gør der ikke. Jeg ved det ikke helt. Hvis jeg ikke skriver i en måned så kan det godt være, at jeg skal efterlyses. Husets have er fyldt op med edderkopper, de er store, lede og modbydelige. Det kan være, at de angriber mig. Det er ligesom, at dyrene vil have Amager for dem selv. Lige nu overvejer jeg om pilrokken, som tog livet af Steve Irwin, var fra Amager. Dyrene fra Amager kan bare ikke lide mennesker.

Udgivet i Pegefingeren | En kommentar

Skandale

Udgivet den 10. september 2006 af pegefingeren

Mennesker er altså et evigt mysterie. De gør nogle gange de mest mærkelige ting, og de er fuldstændig ligeglade med at det bliver påpeget. Jeg har i dag været til bryllup og efterfølgende reception. Receptionen foregik på restaurant Gastromique ved Frederiksberg Have. Der var kold champagne og bryllupskage, som i anledning af det gode vejr skulle serveres udenfor. Fantastisk, det kunne næsten ikke være bedre.

lisbethbryllupv2.jpgKagen blev skrået ud, den smagte vidunderligt, og folk hyggede sig. Pludselig lægger jeg mærke til et ægtepar, som jeg ikke havde set før. De spiste kage, og hyggede sig, som resten af os. Pludselig rammer tanken mig, at parret ikke hørte til i selskabet. Og ganske rigtigt, det var der flere der havde lagt mærke til. De bliver pænt bedt om at gå, men de lige skal have noget mere kage og et glas champagne.

Tænk, at de på ingen måde var berørt over, at de var gået hen til et fremmedt selskab, spist og drukket, og da de bliver bedt om at gå, så tager de lige lidt mere. Mennesker er sgu’ utrolige. Men det fik da folk til at tale sammen.

Resten af receptionen gik fantastisk. Jeg traskede lidt rundt i haveselskabets have, og nød det gode vejr.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

The falling man

Udgivet den 9. september 2006 af pegefingeren

Stærkt inspireret af et program på DR2, så bliver jeg nødt til at vise billedet ‘The falling man’. I programmet, som i dag blev vist på DR2, blev billedet et symbol på det som foregik inde i World Trade Center, at der var mennesker som kæmpede for at overleve. Tom Junod har skrevet en artikel om manden. Den kan læses her (på engelsk).

wtc20.jpg

Udgivet i Livet | 2 kommentarer

Ansvar

Udgivet den 9. september 2006 af pegefingeren

Jeg har tidligere skrevet om, at KL mente at 300 skoler ville lukke i de kommende år pga. kommunernes dårlige økonomi. Det har Bertel Haarder nu svaret på. Han svarer helt som forventet.

- KL har råbt og skreget, men der er intet i det, som staten har gjort, som nødvendiggør en eneste skolenedlæggelse, siger undervisningsminister Bertel Haarder til Radioavisen.

- Hvis kommunerne vil nedlægge nogle skoler, så må de selv tage ansvaret for det, og ikke klynkende give staten skylden for det, siger Bertel Haarder.

Det er blevet et automatisk svar fra regeringen at sige, at det er kommunernes ansvar. Politikerne i Folketinget fralægger sig dermed ethvert ansvar. Men Bertel, hvem er det som giver rammen til de enkelte kommuner? Det er vist dig og dine kollegaer i regeringen. Det kan du ikke løbe fra.

Og ja, Bertel har selvfølgelig ret i, at kommunerne ikke behøver at lukke skoler, men så skal de bare lukke noget andet, måske et plejehjem. Kommunerne er pressede, når de hele tiden får flere opgave at løse, men ikke flere penge. Så er det altså svært at bevare velfærden. Men når det kommer til stykket, så ønsker regeringen nok ikke velfærd fra det offentlige. De ønsker nok, at vi selv betaler vores egen velfærd.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra