Amager part 1

Det er altid svært at falde til i et fremmed hus. Jeg føler mig i hvert fald ikke i ro. Og nu er en af fordelene ved at være her, nemlig vaskemaskinen, gået i stykker. Øv!! Jeg overvejer snart at vende tilbage til 2400. Og så er jeg ramt af en mærkelig følelse. Jeg har også min kammerats bil, og jeg har en følelse af, at jeg gerne vil køre derudaf, ud i det blå. Uden at blive forstyret af andre på vejen. Måske hænger det sammen med, at jeg faktisk ønsker at forsvinde, blive usynlig. Nu bør jeg nok sove, jeg er jo ved at blive gal. Amager gør noget ved ens sind.

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah.... Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.