Mennesker er altså et evigt mysterie. De gør nogle gange de mest mærkelige ting, og de er fuldstændig ligeglade med at det bliver påpeget. Jeg har i dag været til bryllup og efterfølgende reception. Receptionen foregik på restaurant Gastromique ved Frederiksberg Have. Der var kold champagne og bryllupskage, som i anledning af det gode vejr skulle serveres udenfor. Fantastisk, det kunne næsten ikke være bedre.
Kagen blev skrået ud, den smagte vidunderligt, og folk hyggede sig. Pludselig lægger jeg mærke til et ægtepar, som jeg ikke havde set før. De spiste kage, og hyggede sig, som resten af os. Pludselig rammer tanken mig, at parret ikke hørte til i selskabet. Og ganske rigtigt, det var der flere der havde lagt mærke til. De bliver pænt bedt om at gå, men de lige skal have noget mere kage og et glas champagne.
Tænk, at de på ingen måde var berørt over, at de var gået hen til et fremmedt selskab, spist og drukket, og da de bliver bedt om at gå, så tager de lige lidt mere. Mennesker er sgu’ utrolige. Men det fik da folk til at tale sammen.
Resten af receptionen gik fantastisk. Jeg traskede lidt rundt i haveselskabets have, og nød det gode vejr.
