Dyrehaven

Det er utroligt, som jeg bliver ved med at vende tilbage til Dyrehaven kl. 4 om morgenen. Der er sgu’ fedt derude. Naturen, lydene, stilheden og luften gør, at dagen bliver så meget bedre.

Robinson Tree

Udgivet i Danmark, Foto, Livet | Tagget , | Kommentarer slået fra

Naivt!

Hurra – siger økonomer og andre, når de kan læse, at der kommer mindre specialundervisning i de kommende år. KL og regeringen har indgået en ny aftale, som indebærer at specialundervisningen skal skæres ned. Nogle er glade, men jeg tvivler på de positive resultater.

Ja, det kan sikkert gavne elever at blive i deres normalklasse, men det kræver jo en masse støttetimer og de er dyre. Derfor skal de elever, som har behov for støtte i undervisningen ikke regne med at få dem. Og en elev med ADHD som får støtte i 12 timer om ugen, sidder i 13 timer uden støtte. Og hvordan mon det går?

Aftalen betyder nu, at flere elever i folkeskolen vil sidde med kæmpemæssige problemer, fx ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder. De vil sidde der med mere eller mindre støtte. De elever med overskud vil sikkert blive flyttet hen, hvor fagligheden er i top, og hvor læreren ikke skal bruge for meget tid på at hjælpe elever med særlige behov. Jeg tror, ikke på, at vi skaber verdens bedste skole på den måde.

Konsekvensen er måske, at vi skal ændre vores tankegang, så vi fokuserer på vinderne. Som tingene er nu prøver vi jo at få alle med. Satser vi kun på vinderne, så vil samfundet ændre sig og det bliver ikke til det bedre.

Udgivet i Den danske folkeskole | Tagget , | Kommentarer slået fra

Nedtur

Jeg jagtede solopgangen, og tog endnu engang til Dyrehaven, hvor jeg før har været heldig. Kameraet var med. Desværre var vejret ikke med mig, og der var ikke de fantastiske muligheder for billeder af solopgangen. Så kan man heldigvis gå og tænke over en masse andre ting. Og der gik jeg rundt i mine egne tanker, da jeg pludselig får øje på en rive. Og der noget sand. Min tanke blev snart bekræftet. De har sgu’ anlagt en golfbane midt i Dyrehaven! Hvorfor?

Så var jeg sur. Hvorfor har vi behov for at placere en golfbane midt i Dyrehaven, som er et fantastisk stykke natur. Så kan folk gå rundt der med deres små golfvogne, hyggesnakke og tænke over, hvor smukt der er på denne golfbane. For mig er det nærmest overgreb på naturen i Dyrehaven. Betyder det, at dyrene snart skal skydes, fordi de ødelægger golfbanen? Jeg kan slet ikke forstå, at de har fået lov til at anlægge en golfbane derude. Så stod det til mig, så blev den golfbane hurtigt fjernet igen, og naturen kunne være i fred.

True velocity

Udgivet i Danmark, Kultur | Kommentarer slået fra

Blah… blah… blah…

Nej, nej – pegefingeren er ikke ved at uddø. Der er stadig lidt liv herinde. Ikke fordi jeg ved, hvad jeg skal skrive om. Der er faktisk så meget. Koncerter med C.V. Jørgensen og Woven Hand, og en masse gode stunder. Det er blevet til besøg hos gode venner, danseshow i Malmö og indkøb af nyt kamera. Jo, det går sgu’ godt lige for tiden.

Alle mine tanker som plejer at påvirke mit humør er lige for tiden væk. De holder nok ferie. Det er jo totalt fedt. Det eneste som kan få mig lidt op i det røde felt, er denne genopretningsplan. Om hvordan den ikke hænger sammen. Jo, tallene hænger sikkert sammen, men målene i de ting som regeringen siger hænger ikke sammen. Hvordan skal folkeskolen blive verdens bedste, når skolen skal være mere rummelig og samtidig være mere faglig. De elever som tidligere fik andre tilbud end folkeskolen skal nu blive i klasserne. Og de skal nok ikke regne med en særlig god skolegang med de faglige krav som de bliver mødt af. Men samfundet i dag er måske ligeglad med taberne, de vil kun se vindere.

Derudover så har jeg en god idé til en måde for regeringen at spare penge. De skal nemlig bare gøre privatskolerne private. Så kunne det offentlige spare mange penge, og dem der havde råd kunne jo stadig sende deres børn af sted til privatskolerne. Det kunne nok også hjælpe til at fagligheden steg i folkeskolen, og på den måde kunne det være de faglige elever, som satte dagordenen i folkeskolen og ikke de urolige og larmende.

Mine mange tanker om venskab er næsten forsvundet. Nok mest fordi jeg har lavet en ny dagsorden. Den er nok ikke så positiv, men den virker. Min dagsorden er faktisk lidt trist. Den går bare ud på at droppe alle forventninger til mennesker. Så bliver jeg jo ikke såret eller sur. Men konsekvenser lige nu er jo, at jeg er glad.

Lidt blah… blah… blah… kom der alligevel ud…

Enjoy the silence

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Et spørgsmål

Hvorfor er det altid de svageste i samfundet, som altid bliver hårdest ramt af besparelser? Hvornår er det, at politikerne laver en besparelse, som rammer dem, der har mest og der hvor det koster stemmer?

Udgivet i Politik | Tagget , , , | Kommentarer slået fra