Jeg jagtede solopgangen, og tog endnu engang til Dyrehaven, hvor jeg før har været heldig. Kameraet var med. Desværre var vejret ikke med mig, og der var ikke de fantastiske muligheder for billeder af solopgangen. Så kan man heldigvis gå og tænke over en masse andre ting. Og der gik jeg rundt i mine egne tanker, da jeg pludselig får øje på en rive. Og der noget sand. Min tanke blev snart bekræftet. De har sgu’ anlagt en golfbane midt i Dyrehaven! Hvorfor?
Så var jeg sur. Hvorfor har vi behov for at placere en golfbane midt i Dyrehaven, som er et fantastisk stykke natur. Så kan folk gå rundt der med deres små golfvogne, hyggesnakke og tænke over, hvor smukt der er på denne golfbane. For mig er det nærmest overgreb på naturen i Dyrehaven. Betyder det, at dyrene snart skal skydes, fordi de ødelægger golfbanen? Jeg kan slet ikke forstå, at de har fået lov til at anlægge en golfbane derude. Så stod det til mig, så blev den golfbane hurtigt fjernet igen, og naturen kunne være i fred.