Hurra – siger økonomer og andre, når de kan læse, at der kommer mindre specialundervisning i de kommende år. KL og regeringen har indgået en ny aftale, som indebærer at specialundervisningen skal skæres ned. Nogle er glade, men jeg tvivler på de positive resultater.
Ja, det kan sikkert gavne elever at blive i deres normalklasse, men det kræver jo en masse støttetimer og de er dyre. Derfor skal de elever, som har behov for støtte i undervisningen ikke regne med at få dem. Og en elev med ADHD som får støtte i 12 timer om ugen, sidder i 13 timer uden støtte. Og hvordan mon det går?
Aftalen betyder nu, at flere elever i folkeskolen vil sidde med kæmpemæssige problemer, fx ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder. De vil sidde der med mere eller mindre støtte. De elever med overskud vil sikkert blive flyttet hen, hvor fagligheden er i top, og hvor læreren ikke skal bruge for meget tid på at hjælpe elever med særlige behov. Jeg tror, ikke på, at vi skaber verdens bedste skole på den måde.
Konsekvensen er måske, at vi skal ændre vores tankegang, så vi fokuserer på vinderne. Som tingene er nu prøver vi jo at få alle med. Satser vi kun på vinderne, så vil samfundet ændre sig og det bliver ikke til det bedre.
