Blah… blah… blah…

Nej, nej – pegefingeren er ikke ved at uddø. Der er stadig lidt liv herinde. Ikke fordi jeg ved, hvad jeg skal skrive om. Der er faktisk så meget. Koncerter med C.V. Jørgensen og Woven Hand, og en masse gode stunder. Det er blevet til besøg hos gode venner, danseshow i Malmö og indkøb af nyt kamera. Jo, det går sgu’ godt lige for tiden.

Alle mine tanker som plejer at påvirke mit humør er lige for tiden væk. De holder nok ferie. Det er jo totalt fedt. Det eneste som kan få mig lidt op i det røde felt, er denne genopretningsplan. Om hvordan den ikke hænger sammen. Jo, tallene hænger sikkert sammen, men målene i de ting som regeringen siger hænger ikke sammen. Hvordan skal folkeskolen blive verdens bedste, når skolen skal være mere rummelig og samtidig være mere faglig. De elever som tidligere fik andre tilbud end folkeskolen skal nu blive i klasserne. Og de skal nok ikke regne med en særlig god skolegang med de faglige krav som de bliver mødt af. Men samfundet i dag er måske ligeglad med taberne, de vil kun se vindere.

Derudover så har jeg en god idé til en måde for regeringen at spare penge. De skal nemlig bare gøre privatskolerne private. Så kunne det offentlige spare mange penge, og dem der havde råd kunne jo stadig sende deres børn af sted til privatskolerne. Det kunne nok også hjælpe til at fagligheden steg i folkeskolen, og på den måde kunne det være de faglige elever, som satte dagordenen i folkeskolen og ikke de urolige og larmende.

Mine mange tanker om venskab er næsten forsvundet. Nok mest fordi jeg har lavet en ny dagsorden. Den er nok ikke så positiv, men den virker. Min dagsorden er faktisk lidt trist. Den går bare ud på at droppe alle forventninger til mennesker. Så bliver jeg jo ikke såret eller sur. Men konsekvenser lige nu er jo, at jeg er glad.

Lidt blah… blah… blah… kom der alligevel ud…

Enjoy the silence

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.