Alter Bridge

Er lige kommet hjem fra en koncert med amerikanske Alter Bridge. Fed koncert, lidt mudderet lyd og igen redder det danske publikum dagen. Bandet var overrasket over, hvordan de blev modtaget og ville helt sikkert vende tilbage til landet. Sangeren var lidt syg, hostede en del under koncerten, men så hjalp publikum da bare med at synge. Tak alle der var til Alter Bridge koncert for at gøre det til noget særligt.

Udgivet i Musik | En kommentar

Endelig…

At lave musical med 4 6. klasser er ret hårdt, men som tidligere skrevet, så bliver jeg stolt, når mine elever gør et godt stykke arbejde. Det har de gjort i denne omgang. De har arbejdet selvstændigt, og resultatet har været fantastisk.

Vi havde en forestilling, torsdag, for forældre og familie og i går blevet musicalen opført for elever fra 0. til og med 5. klasse. Det har været hårdt arbejde at holde styr på 4 6. klasser, hvor der er fuld energi på mange af dem. De fleste har rettet ind, men enkelte kunne ikke finde ud af det. De ødelagde det for de andre, hvilket er synd, også for dem der laver ballade. Når det kommer til stykket, så er disse elever ret ensomme. Der er faktisk ingen der gider dem.

Men det fede er nu, at jeg har ferie. Jeg skal bare slappe af, hygge mig og læse. Det bliver en god ferie.

The musical

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Vi sparker røv

Når jeg tænker, at det aldrig går godt, så er det fedt når det lykkes. Min klasse gjorde mig stolt i dag. De gjorde deres pligt og mere til, da de skulle fremvise deres del i en musical for samtlige 6. klasser på min skole. Jeg bliver sgu’ blød om hjertet, når de gør tingene godt.

Udgivet i Den danske folkeskole | 2 kommentarer

Nekrologen skal nok snart skrives

Hmm, jeg tror snart at Ny Alliance bliver til ingenting og forsvinder. Folk har jo indset, at partiet handler om magt og ikke om et politisk program. Og magtsyge partier er normalt ikke særligt tiltalende.

Udgivet i Politik | Kommentarer slået fra

Bryd muren ned!

Nærheden går mig på. Jeg kan ikke håndtere den særligt godt, kan mærke at jeg blive utrolig sårbar, når jeg giver slip, og lader mennesker komme ind bag facaden. Så kunne jeg selvfølgelig sige til mig selv, at det er fedt, at jeg lever, at jeg føler. Problemet er bare, at jeg føler sårbarhed og det er desværre ikke en følelse jeg særligt godt kan lide.

Derfor kører hjernen stadig rundt i, hvad jeg så skal gøre. Lige nu har jeg mest lyst til at sige, at jeg vil vende tilbage til det gamle, hvor menneskerne er lidt fra mig, aldrig helt tæt på. Det ønsker jeg bare ikke, jeg ønsker en forandring, men jeg er stadig i tvivl om, hvordan det vil ske. Måske skulle jeg bare lære at leve med min sårbarhed, acceptere den som grundvilkår. Det er bare svært, når jeg aldrig rigtig har lukket op for denne sårbarhed, nærhed.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra