At lave musical med 4 6. klasser er ret hårdt, men som tidligere skrevet, så bliver jeg stolt, når mine elever gør et godt stykke arbejde. Det har de gjort i denne omgang. De har arbejdet selvstændigt, og resultatet har været fantastisk.
Vi havde en forestilling, torsdag, for forældre og familie og i går blevet musicalen opført for elever fra 0. til og med 5. klasse. Det har været hårdt arbejde at holde styr på 4 6. klasser, hvor der er fuld energi på mange af dem. De fleste har rettet ind, men enkelte kunne ikke finde ud af det. De ødelagde det for de andre, hvilket er synd, også for dem der laver ballade. Når det kommer til stykket, så er disse elever ret ensomme. Der er faktisk ingen der gider dem.
Men det fede er nu, at jeg har ferie. Jeg skal bare slappe af, hygge mig og læse. Det bliver en god ferie.