Så er der maaaad!

Det er ikke hver dag jeg får lov til at fodre en hvid tiger. Jeg kan så lige fortælle, at tigerens tunge er som sandpapir. Og jeg har da også hørt for mange år siden, at hvis en tiger slikker én gentagne gange så ryger huden af. Vildt!

Lick me

Udgivet i Danmark | Tagget , | Kommentarer slået fra

For 8 år siden…

Pludselig kom det bare – jeg har nu ikke tænkt over det i løbet af dagen. Pludselig kom det. Sad lidt og tænkte over venskaber, da jeg pludselig blev ramt af sorgen. For 8 år siden, tænk at der allerede er gået 8 år, den 22. juni 2000, vågnede jeg til min mors lidelse, men efter nogle timer hørte hendes lidelsen op, og min kunne begynde. Hun døde imens jeg læste avisen.

Old pictures

Siden hen har jeg levet med sorgen, har nok været hårdere ramt end jeg vil indrømme over for mig selv. Har sgu’ nok være lidt bange for at leve siden den gang. Jeg har i hvert fald nok været bange for at involvere mig i andre mennesker, da jeg har været bange for at miste dem igen. Men jeg må indse, at jeg kun mister, hvis jeg ikke holder fast.

Det ovenstående billed er mig der spiser morgenmad sammen med min mor og mormor. Billedet er over 30 år gammelt. Hverken min mor eller mormor er her mere. Minderne findes i mit hoved og på nogle få billeder.

For 8 år siden vandt kræften over min mor. Hun kæmpede i 6 måneder, men allerede fra starten var kampen tabt. Lægerne gav hende i hvert fald ingen chancer. Det værste ved det hele var uvisheden. Når telefonen ringede var jeg bange for, at nu var det nu. Ofte var det bare min mor der ville ringe og sige hej. Og så at se ens mor lide og forsvinde til nærmest ingenting. Det var hårdt. Billederne er klare på nethinden.

Jeg skriver det sikkert hvert år, men det nytter jo ingenting at sidde og græde over det. Døden skal netop minde mig om, at jeg skal nyde livet, leve livet. Jeg gør det bare ikke…

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Ud i det blå…

Sommetider er det fedt bare at køre ud i det blå. Jeg ville lige ud og tage lidt billeder af den blå himmel med skyer, men endte i Gilleleje og Nakkehoved fyr, hvor det blev til nogle mærkelige billeder og endnu en solnedgang.

Det var altså fedt. Jeg skuffer sikkert mange, når jeg skriver, at naturen har nogle bedre dramatiske billeder end en EM-kamp i fodbold.

Nakkehoved

Udgivet i Danmark, Foto, Livet | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Er det mon nok?

Har i løbet af dagen tænkt over, om det jeg gør er nok? Måske skal jeg gribe tingene an på en anden måde.

Jeg må nok hellere spørge…

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Dyret i os

Åh, jeg er lidt træt af mennesker i disse dage. Det skyldes nok mest, at jeg har hørt på en del historier om, hvordan disse mennesker opfører sig som dyr og ikke som mennesker. Her skal jeg komme ind på, at min definition af et menneske er, at mennesket har ånd, og handler med ånd. Det sidste, at mennesket handler med ånd, er desværre svært for de fleste mennesker.

Jeg handler ofte som et dyr, men jeg fortolker hele tiden på min verden, og prøver at sige undskyld, hvis jeg selv mener, at jeg har taget fejl. Det gør jeg ofte. Men tilbage til den konkrete sag.

Jeg har på det seneste hørt historier, hvor mennesker omkring mig handler grådigt og kun er interesseret i at opnå de fleste fordele selv. Det er ikke altid hensigtsmæssigt. De glemmer åbenbart, at vi løfter mere i flok. Disse mennesker er villige til at bruge nærmest alle trick for at opnå deres vilje, og er ret ligeglade med konsekvenserne for andre, også dem de skal arbejde sammen med. Ja, ok – det handler om arbejdet.

Det er sgu’ lidt presset, når de selv samme personer står og fortæller elever, at de skal være sociale, tage ansvar for gruppen, når de i næste øjeblik er villige til at give kollegaer en kniv i ryggen. De glemmer åbenbart, at man på dagens arbejdsmarked skal være fleksibel.

Hmm… jeg må bare indrømme, at jeg er lidt trist på menneskehedens vegne. Mennesker er sgu’ nogle onde nogle.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra