Liv, liv, liv…

I perioder kører jeg lidt rundt i min sorg, dyrker det lidt. Om det er for at se om jeg stadig savner ved jeg ikke, men det er ikke de mest morsomme perioder. Jeg har det også med at dyrke andres sorg, men forleden blev jeg alligevel chokeret over et minde på www.mindet.dk.

Det var en ung familiefar som havde taget livet af sig selv. Det er i sig selv slemt nok, men han havde ringet til konen og sagt at han ville skyde sig. Hun sad på arbejde langt væk. Hun var dog handlekraftig og ringede til en nabo, men det var desværre for sent.

Det er sgu’ en ond gerning. Manden har selvfølgelig haft sine årsager til at gøre, som han gjorde, men hvorfor ringe til konen? Det forstår jeg nok aldrig. Og hvordan kommer konen nogensinde videre? Det er mig en gåde.

Det som er det interessante for mig i denne sag er, hvordan konen netop kommer videre. Det kræver alligevel en del styrke at lave en side på mindet.dk. Det er som om at hendes styrke, hjælper mig i min sorg. At livet går videre, og det hele ikke er sort, sort, sort.

Lige i disse dage har jeg mest brug for at mærke liv, liv, liv…

Dette indlæg blev udgivet i Livet og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.