DR kører i øjeblikket et tema om sundhedsvæsenet under pres. Ja, sundhedsvæsenet er under pres, men det kan gøre mig lettere indebrændt når man kun fokuserer på de dårlige historier. Jeg ved godt, at systemet kan bliver bedre, hvis vi tager ved lære af de dårlige historier, men det giver også et indtryk af et system, der slet ikke virker.
Men det virker. Min personlige historie er, at jeg blev indlagt en tirsdag, fik diagnose den samme tirsdag og behandlingen blev startet den selv samme tirsdag. Så det virker. Her på hæmatologisk klinik 3 på Rigshospitalet, føler jeg at sygeplejerskerne altid har tid til en, selv om at de løber rundt, man kan tage lidt gas på dem og få lidt igen, hvilket jeg ser som tegn på overskud. Der bliver altid hilst pænt og spurgt ind til én, når man har været hjemme nogle dage. Det er sgu’ fedt.
Der må være en masse positive historier derude, men det kan undre mig, at de ikke kommer frem. De er vigtige, da det viser at noget virker, på trods af nedskæringer. Det er ikke fordi jeg er tilhænger af nedskæringer, da jeg sagtens kan se, at systemet er presset, men det er for at fortælle, at det ikke er helt ringe igen. At nogle ting godt kunne være bedre skal, der ikke være tvivl om, men der er også mange ting som fungerer.
Jeg prøver at fortælle de gode historier, nu håber jeg at andre også vil fortælle de gode historier.
