Pizza for de ensomme

boc_04_pizza_pix.jpgKlokken nærmede sig 22, sulten pressede sig på, intet i køleskabet, og jeg måtte bare af sted. Ud af døren, ned ad vejen, igennem den åbne dør, kigge på menukortet, selv om at jeg vidste, hvad jeg skulle have. Nu slog tanken mig.

Jeg kom til at tænke på, om det altid var de ensomme, som kom i sidste øjeblik på et pizzeria? Der var en anden kunde, der bare talte om ingenting. Pizzamanden svarede pænt, men deres samtale var ligegyldig. Nogle vil sikkert hævde, at der ikke er samtaler, som er ligegyldige, men jeg er altså uenig. Kunden snakkede måske bare for, at ha’ snakket med andet menneske denne dag. Ups, hvad lavede jeg forresten på et pizzeria, lidt i lukketid? Var jeg selv én af de ensomme? Satans osse, hvorfor kan den hjerne ikke bare holde op med at tænke?

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah.... Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Pizza for de ensomme

  1. Søren skriver:

    Bestille Pizza kl. 22……… Så har du jo kun 2 min. til at spise den inden du skal i seng ;o)…..og ja det er oftest folk der er alene eller stive, der spiser pizza så sent. Men det at være alene er ikke ensbetydende med at være ensom. Ha’ det godt du gamle. Prøv en kyllinge sandwich næste gang. Kærlig hilsen Søren