Surfer man lidt rundt imellem alle de forskellige blogs, støder man på mange som hylder ytringsfriheden. Det er fantastisk, at så mange støtter friheden til at ytre sig, men der er alligevel noget som skærer mig i øjnene. Det virker som om, at ytringsfriheden kun er min egen frihed til at ytre mig, men når nogle er uenige med mig, har jeg den fulde frihed til at sige, at de er nogle idioter. Og ja, det har man jo, men det viser jo også, at man kun er interesseret i at give dem ytringsfrihed, som man er enige med. Og det er bekymrende. Jeg var inde på en blog, hvor en person hyldede ytringsfriheden og den måde hele Muhammed-sagen var taklet. Fint nok, men en person havde lagt en kommentar på engelsk, hvor der stod noget i retningen af, at vedkommende ikke kunne lide den danske arrogance. I en yderligere kommentar stod der bare Fuck Off! Om det var bloggens forfatter eller en læser, som havde lagt kommentaren ved jeg ikke. Det som er det beklagelige er, at man ikke vil lytter til sine modstandere og starter en debat om det diskuteret emne. Nej, er det noget, man ikke kan lige at høre, lukker man bare debatten.
Problemet er jo, hvad man ville gøre, hvis man sad på magten? Ville man også sige Fuck Off til sine modstandere og dermed lukke debatten. Det kender vi jo udemærket fra virkeligheden. Kigger vi på Hviderusland, hvor der i dag er valg, så er borgerne blevet truet, hvis de går på gaden i protest over valget. Så har man i hvert fald lukket debatten. Dem som hylder ytringsfriheden, det gør jeg selv, skal vide at det handler om, at alle meninger kommer frem, også dem vi ikke kan lide. Hvis man er uenig med synspunkter i debatten, må man vælge de bedre argumenter, så modstanderen bliver tavs. Begynder man først at blive useriøs og nedladende, så har man allerede tabt slaget.
