På papir

Hmm, hold da ferie. Pegefingeren bliver udgivet. Dansklærerforeningens forlag vil udgive et af mine indlæg i et undervisningsmateriale. Det er jeg nu ret stolt over.

Udgivet i Bøger | Tagget , , | 4 kommentarer

En hyggelig aften

Damn, så har jeg også prøvet det. At blive truet til at skrive – det har jeg alligevel ikke prøvet før. Jeg vælger nu at tage det som en kompliment. Eller måske nærmere som et bestillingsjob.

Det er en tidligere jydsk mester i billard som har opfordret mig til at skrive. Og ja, nu hvor jeg gennemlever aftenen forleden, så er der noget at skrive om.

Jeg har på Blågaards Apotek i fredags med nogle kollegaer. Der var jazz og meget røg på caféen i hjertet af Nørrebro. Der var også hyggeligt. Der var ikke truende indvandrerbander ved døren som krævede beskyttelsespenge eller brændende biler. Nej, der var en hyggelig plads på Nørrebro.

Som de eksotiske øl røg ned i maven og blandede sig med blodet blev mine kollegaer mere afslappede, og der kom pludselig nogle sandheder på bordet. Flere af dem var overraskende. At en kollega havde været medlem af fanklubben til Klaus & the Servants kom som et chok. Min kollega er under 30! Jeg sad i hvert fald mundlam i et stykke tid. At han prøvede at overbevise os om, at han var fuld da han blev medlem overbeviste os ikke.

Flere øl blev blandet med blodet og nu kom sandheden som skulle ændre min aften totalt. En anden kollega var jydsk mester i billard. Hun havde åbenbart vundet flere sejre i det jydske, men som en ægte jyde, så var det ikke noget hun pralede med. Straks efter skulle der spilles billard.

Krydset blev sat på tavlen, og snart kunne spillet gå i gang. Der skulle spilles kegler. Den jydske mester opførte sig meget professionelt. Jeg må indrømme, at jeg sjældent at set sådan en elegance ved et billardbord, og det ene pointgivende stød efter det andet. Fantastisk.

Heldigvis satte alkoholen ind, og den jydske mester mistede noget af sin koordination. De pointgivende stød var point til os andre, og pludselig var jeg foran en jydsk mester i billard. Jeg vandt over en mester! Det har jeg aldrig gjort før, og resten af aftenen var jeg nærmest ikke til at skyde igennem.

Min sejr over den jydske mester blev fejret på et kebab-sted på Nørrebrogade, hvor emnet snart blev politik. Om det frie valg, om mennesket over pengene, om socialisme, om liberalisme og om polka.

Snart gik de gamle hjem, mens den jydske mester fortsatte til en polka-fest et sted i natten.

Udgivet i Livet | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

En ny tid

En ny tid venter forude, en tid hvor forventninger, rutiner og tanker skal laves om.

Jeg har igennem det sidste års tid haft et særligt fokus, men da ting ikke varer evigt, så skal det laves om til noget andet. De ting jeg har lært har været vigtige, så jeg skal til at opfinde nogle andre rutiner, da de gamle jeg havde ikke i længden var de bedste for mig.

Det bliver nu en spændende proces, som jeg skal starte op. Det store spørgsmål er jo bare, om jeg falder tilbage i de gamle rutiner, som jeg kender til og hvor jeg faktisk har det ok eller om jeg finder på nogle nye og gode rutiner?

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Karen lytter ved døren

Jeg troede at regeringen gik ind for mindre kontrol? Derfor kan det undrer mig, at socialministeren vil have lærerne til at stikke familier, hvis børn ikke lige møder op i skolerne efter sommerferien. Konsekvensen for at udeblive skulle være at kommunen kunne trække familierne i deres støtte.

Ok, børnene skal selvfølgelig i skole – det er vigtigt. Men er reglen ikke kun til for at ramme særlige familier? Hvad skal vi stille op med de familier, som tager deres børn ud for at tage 14 dage til Thailand? Skal de have en bøde?

Det som jeg faktisk reagerer på, er at lærerne pludselig bliver et korps af stikkere, som skal angive familier. Det bliver sgu’ ikke sjovt. Hvordan mon disse familier får det med skolen? Ikke godt, tror jeg. Og hvad bliver det næste? Jeg gider i hvert fald ikke stikke de familier, så må Karen nu selv komme og lytte ved døren.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Nogle ord i en bog

Sad i løbet af weekenden og kiggede i en bog. Bogen er skrevet Rune T. Kidde, hedder ‘Ækle æventyr’. Den udgave jeg har er dog lidt anderledes. Min udgave har et forord, som er ganske særligt. Det indeholder mange sandheder, men lige i disse dage tænker jeg over ‘Du kender ikke alle svarene – tænk bare løs’.

Da ordene blev skrevet tænkte jeg ikke så meget over de ord, men det gør jeg nu. Nej, jeg kender ikke alle svarene, men jeg søger dem hele tiden. Det skal jeg lade være med i fremtiden, og bare blive bedre til at være i nuet.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget , | Kommentarer slået fra