En hyggelig aften

Damn, så har jeg også prøvet det. At blive truet til at skrive – det har jeg alligevel ikke prøvet før. Jeg vælger nu at tage det som en kompliment. Eller måske nærmere som et bestillingsjob.

Det er en tidligere jydsk mester i billard som har opfordret mig til at skrive. Og ja, nu hvor jeg gennemlever aftenen forleden, så er der noget at skrive om.

Jeg har på Blågaards Apotek i fredags med nogle kollegaer. Der var jazz og meget røg på caféen i hjertet af Nørrebro. Der var også hyggeligt. Der var ikke truende indvandrerbander ved døren som krævede beskyttelsespenge eller brændende biler. Nej, der var en hyggelig plads på Nørrebro.

Som de eksotiske øl røg ned i maven og blandede sig med blodet blev mine kollegaer mere afslappede, og der kom pludselig nogle sandheder på bordet. Flere af dem var overraskende. At en kollega havde været medlem af fanklubben til Klaus & the Servants kom som et chok. Min kollega er under 30! Jeg sad i hvert fald mundlam i et stykke tid. At han prøvede at overbevise os om, at han var fuld da han blev medlem overbeviste os ikke.

Flere øl blev blandet med blodet og nu kom sandheden som skulle ændre min aften totalt. En anden kollega var jydsk mester i billard. Hun havde åbenbart vundet flere sejre i det jydske, men som en ægte jyde, så var det ikke noget hun pralede med. Straks efter skulle der spilles billard.

Krydset blev sat på tavlen, og snart kunne spillet gå i gang. Der skulle spilles kegler. Den jydske mester opførte sig meget professionelt. Jeg må indrømme, at jeg sjældent at set sådan en elegance ved et billardbord, og det ene pointgivende stød efter det andet. Fantastisk.

Heldigvis satte alkoholen ind, og den jydske mester mistede noget af sin koordination. De pointgivende stød var point til os andre, og pludselig var jeg foran en jydsk mester i billard. Jeg vandt over en mester! Det har jeg aldrig gjort før, og resten af aftenen var jeg nærmest ikke til at skyde igennem.

Min sejr over den jydske mester blev fejret på et kebab-sted på Nørrebrogade, hvor emnet snart blev politik. Om det frie valg, om mennesket over pengene, om socialisme, om liberalisme og om polka.

Snart gik de gamle hjem, mens den jydske mester fortsatte til en polka-fest et sted i natten.

Dette indlæg blev udgivet i Livet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.