Ifølge en af mine tidligere elever, så er hele december bare jul. Og jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i den tankegang, men jeg skal selvfølgelig heller ikke ødelægge magien for dem som holder af julen.
Men jeg er allerede træt af julemusik, julepynt og diskussioner om nisser.
Men så er det alligevel lidt sjovt, at jeg er gået i gang med at skrive en julehistorie.
På vej ud på café i pulserende aftenliv på Vesterbro bliver jeg forstyrret. Jeg hørte lige overskrifterne til God Aften Danmark. Der var nemlig kommet en ny hjemmeside, hvor eleverne kunne give deres lærere karakterer, og disse bedømmelser skulle så lægges på nettet. Det indslag måtte jeg jo, som lærer, lige se.
Et bedømmelsessystem for elever, er faktisk en ok idé, men det skal ikke lægges på nettet. Skal en lærer bedømmes, så skal det være ud fra nogle professionelle vurderinger, og ikke bare at læreren er dum.
Ja, det er rigtigt, at lærerne hver dag bedømmer eleverne, men det gøres aldrig ud fra en mavefølelse. Det skulle i hvert fald foregå ud fra professionelle vurderinger, fx skal vi holde elevens faglige niveau op i mod de mål, der er for et fag. Hvad er det lige for nogle kriterier som eleverne på vistyrer.dk vurderer ud fra? Jeg ved det faktisk ikke, da jeg ikke ønsker at bruge siden.
Jeg har klippet lidt fra deres hjemmeside.
Vistyrer.dk er de første i Danmark til at lancere muligheden for at give sine lærere karakterer i større stil. Vi mener, at børene har ret til at give deres mening til kende som en del af deres ansvar for egen læring.
Selvfølgelig skal børn have ret til at give deres mening til kende, men er det virkelig at tage ansvar for egen læring ved at lægge en bedømmelse på nettet? Ikke hvis du spørger mig. Ansvar er netop at gå til læreren, ledelsen på skolen, hvis der er et problem. Og flere skal jo helst se problemet. Vi kan ikke have, at bedømmelse af elever og lærere sker ud fra uprofessionelle vurderinger.
Vi har snakket med mange lærere og pædagoger, der er imod konceptet. Nogle mener ikke, at børnene har den personlige eller faglige kapacitet til at vurdere deres lærere. Andre mener ikke, at det er retfærdigt at stille lærernes karakter til åbent skue.
Er det så retfærdigt at lægge ting ud på nettet? Man skal bare vende spørgsmålet om. Ville eleverne syntes, at det var fedt, at deres karakterer og navn blev lagt på nettet? Det tvivler jeg på. For som lærer har vi vel den samme ret til at ytre os? Nej, vi har selvfølgelig vores tavshedspligt, og vi kunne da ikke finde på at udstille eleverne på den måde. Det gavner ingenting.
Vi forstår naturligvis begge opfattelser, og det skal understreges, at hensigten ikke er at sætte lærerne i gabestok. Børn og unge har derfor ikke mulighed for at skrive kommentarer om lærerne. Samtidig arbejder vi på nuværende tidspunkt på muligheder for lærerne til at komme til genmæle, så de kan forsvare deres undervisningsstil. Det skal ligeledes påpeges, at vi ikke udelukkende retter os imod de dovne, udbrændte lærere. Vi mener, at de hårdtarbejdende og dygtige lærere fortjener anerkendelse, for deres gode arbejde.
Man skal ikke undervurdere børn og unge i Danmark. De fleste er i stand til at bidrage med en saglig vurdering af deres lærere, og det er der brug for.
Nej, man skal ikke undervurdere børn og unge i Danmark. De fleste er i stand til at vurdere deres lærere og gør det hver dag. Jeg kan dog bare ikke se behovet for, at det skal lægges på nettet.
Måske handler det mere om at vistyrer.dk gerne vil frem i lyset, og derfor bliver nødt til at gå efter laveste fællesnævner. Jeg håber snart, at vistyrer.dk bliver til vistyreringenting.dk.
Jeg er et mærkeligt menneske. Jeg får sommetider nogle mærkelige tanker, og lige i dag har det ramt mig endnu en gang. Denne gang handler det om lister. Er det i ‘High Fidelity’ af Nick Hornby at hovedpersonen hele tiden omstiller lister, en top 10, for det ene og det andet.
Min liste skulle handle om, jeg har ikke lavet den, hvilke mennesker, der har haft stor betydning for mig. Og særligt i perioder, hvor der har været ændringer, hvor rutiner er lavet om. Måske har disse mennesker været skyld i, at rutinerne er blevet lavet om.
Det får mig selvfølgelig til, at tænke på, hvornår der har været store ændringer i mit liv, eller om der overhovedet har været det. Har mit liv bare været en flat-line, der har sagt beeeeeeeeeeeep hele tiden? Og skal livet gøres op som en spændingskurve, hvordan er det så lige at kurven skal se ud?
Store spørgsmål på en tirsdag. Men det handler selvfølgelig ikke om, hvordan kurven bør se ud, men hvordan jeg ønsker den skal se ud. Det er jeg bare ikke helt klar over, kun at jeg har kontrollen.
Jeg har i dag modtaget bogen, hvor mit blogindlæg er i. Det er en bog om skriftlighed, og den ser ret brugbar ud til udskolingen. Mit indlæg bliver brugt i et afsnit om kommentarer og argumentation.
Det er sgu’ lidt mærkeligt at finde ens tekst i en bog, og finde sin blog på litteraturlisten bagest i bogen.
Lige nu drømmer jeg om en sygeplejerske i en stram uniform, som kunne passe lidt på mig. Med andre ord, så er jeg syg. Og som en hver anden mand, så jeg er totalt ynkelig. Jeg er meget, meget syg – synes jeg selv, men det er jo ingenting i sammenligning med en med Ebola-virus.
Nu vil jeg dyrke min dårligdom og se noget Star Wars.
follow: RSS
