Nu med serier…

Tjek lige billedserier i menuen.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Jetlag

Sidder nu igen foran skærmen, hjemme i Danmark, og nyder at solen skinner udenfor. Turen til Letland har været en god oplevelse, og jeg håber da ikke, at det er sidste gang, at jeg besøger skolen og Letland. Nu prøver jeg så langsomt at vende tilbage til hverdagen, til arbejde, elevplaner og samtaler.

Men jeg har jetlag…

Udgivet i Livet | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Der er noget galt i Danmark

Sidder et stykke fra Danmark og følger lidt med i nyhederne hjemmefra. Når jeg kan læse at man er begyndt at smide med håndgranater på Staden, så får det mig virkelig til at tænke på om, der er noget galt i Danmark.

At vi ikke længere kan sige, at det er bander, der er syge i hovedet, men om vi i Danmark har et problem. At vores samfund skaber flere syge mennesker uden samvittighed, uden empati.

Det er virkelig en syg handling. Man skulle fandeme tro, at vi levede i en bananstat, hvor der herskede anarki. Er det næste en selvmordsbomber i en hashklub?

Lad os håbe, at politikerne har koldt blod i årerne, så de ikke bare vedtager nogle love som indfører strenge straffe, men at de derimod tænker sig godt om, og prøver at skabe et samfund, hvor empatien og samvittigheden kommer tilbage.

Udgivet i Danmark, København | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Du skal ha’ en medalje

Mit besøg i Ludza har overbevist mig om, at der ikke er den store forskel på danske og lettiske børn. Der er heller ikke den store forskel på den måde, man driver skole på. Men på et område er der forskel.

Der er meget mere konkurrence i den lettiske skole. Eleverne får karakterer fra 2. klasse og deltager så i mange forskellige skolekonkurrencer. Vinder man får man et diplom, eller en anerkendelse.

Fint nok, men nu har jeg set noget af det arbejde de lettiske børn har lavet på en kunstskole, som kørte efter samme princip. 10-årige børn som laver fantastiske værker, som nærmest er kunst. Børnetegningen er langt, langt væk.

Jeg tror, at det er konkurrencen som er med til at skabe denne lyst til blive god. Selvfølgelig medvirker Letlands situation selvfølgelig også til det. At man stræber noget mere. Måske skyldes det, at i Danmark forsøger man at skabe ideer i stedet for konkrete produkter. Det er nytænkningen, der er vigtig.

Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald vende tilbage til Danmark med en lyst til at afprøve det, altså noget mere konkurrence. Og se om den øgede konkurrence skaber bedre produkter.

Udgivet i Den danske folkeskole | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Balsam for sjælen

Lige for tiden kører der en reklame i tv fra Nykredit, hvor man skal tænke på en bank. Reklamen er skruet sådan sammen at man tænker på Nykredit. Men jeg ville gerne lave en lignende prøve.

Luk dine øjne og tænk på en skole i Letland…..du skal stadig tænke på en skole i Letland….

Ok, hvad så du foran dit indre øje? Nedslidte bygninger, dårlige forhold? Ja, sådan har jeg også selv tænkt. Nu har jeg så besøgt en skole i Letland, og der mødte jeg er en skole, som var 1 år gamle, glade elever, glade lærere, stolte forældre og en glad skoleleder, der uddelte lidt balsam til sjælen. Det var jo totalt fedt. Videre til en kunstskole, hvor bygningerne var lidt nedslidte, men der var gode forhold og nogle af de værker som eleverne lavede var virkelig flotte. Det fik i hvert fald mig til at tænke om, der var for meget hygge i danske fritidstilbud. I Letland, i hvert fald i Ludza, skulle eleverne til prøve, også selv om at det var af egen fri vilje de gik der.

Faktisk er jeg helt bombet lige nu efter en lang dag med mange indtryk. Vi har besøgt det lokale museum, set en lille optræden om foråret på skolen, spist med lærere og forældre, hvor vi smagte  lettiske specialiteter, besøgte en kunstskole og til sidst til møde med borgmesteren. Det er sgu’ hårdt at repræsentere Danmark.

Udgivet i Danmark, Den danske folkeskole, Undervisning | Tagget , , , | Kommentarer slået fra