Slobodan Milosevic er død. Det er desværre lidt synd, at han aldrig får sin dom ved domstolen i Haag. Han var et eksempel på, hvad ekstrem nationalisme kan føre til. Had, borgerkrig og folkemord. Baggrunden for krigene på Balkan skal dog ikke findes hos Milosevic, men derimod i den jugoslaviske historie. Jugoslavien har altid været et splittet land, hvor en stærk statsmagt undertrykte stridighederne mellem folkeslagene. Serberne er ortodokse, kroaterne er katolikker og flertallet af bosniere er muslimer. Særligt den serbiske historie gør, at serberne har dårlige forhold til både kroater og muslimer. Serberne tabte tilbage i 13xx? til en muslimsk hær, stort traume, og kroaterne var ikke så flinke mod serberne under 2. verdenskrig, endnu et stort traume. Kroaterne var vist på Tysklands side. Da Jugoslavien gik over til et flerpartisystem i 1989 udnyttede Milosevic disse forskelligheder til sin fordel. Da Slovenien og Kroatien erklærede sig selvstændige, hvilket Serbien ikke var helt tilfreds med, udnyttede han hadet mellem disse folkeslag til at holde på sin magt. Det udviklede sig til en borgerkrig. Krigen i Slovenien stoppede efter en uge, Kroatien tog lidt længere tid, men værst gik det til i Bosnien.
Jeg kan i hvert fald stadig huske tv-billeder dernede fra. Særlig fra Sarajevo, hvor mennesker altid løb i gaderne for ikke at blive ramt af snigskytter. Jeg husker stadig et indslag, lavet af nogle franskmænd, som fulgte en ung mand i Sarajevo. Man fik sympati for den unge mand, som faktisk også prøvede at være ung med ture i byen, fest og farver. På et tidspunkt skulle han lige hjælpe en ud af en bil. Pludselig hører man et ‘uhmmpf’ og den unge mand synker sammen, død, på forsædet af bilen. Det var ubehageligt, ikke rare tv-billeder. Det var samtidigt et utroligt godt indslag, da det viste, at det altså er mennesker, der dør i krig. Det er ikke bare en person på en skærm.
Slobodan Milosevic var en mester i at trække tingene i langdrag. Han udnyttede ligeledes forskellighederne mellem landene i EU og FN. Vi kunne ikke stoppe den satans krig. Ikke engang FN kunne. Faktisk spillede FN fallit under borgerkrigen. FN kunne ikke blive enige om at bruge våbenmagt, hvilket betød at endnu flere blev slået ihjel. Havde FN været villige til at bruge magt havde vi nok ikke haft et Srebrenica i dag. Byen var beskyttet af hollandske FN-tropper, men da de bosnisk-serbiske tropper kom forholdte de sig passivt. Resultatet af denne passivitet af FN var en massakre på ca. 8000 mennesker. Så blodet fra de døde drypper ikke kun på Milosevic,
men også lidt på verdenssamfundet. Vi har selvfølgelig ikke slået de 8000 ihjel, men vi kunne måske have forhindret det i at ske.
Krigen sluttede i slutningen af 90′erne. Og kun fordi USA begyndte at blande sig, de var ikke bange for at bruge magt. Det kom der en fredsaftale ud af. Fredsaftalen er i dag beskyttet af NATO.
At Slobodan Milosevic i dag er død kan måske gøre nogle mennesker glade, men det får jo ikke de døde tilbage. Det ville ha’ været rart, hvis Slobodan fik sin dom. Bare for retfærdighedens skyld. Nu må vi bare til at fange dem, der stadig er på fri fod.
Nu hvor jeg har fået sin egen webside, så er det vel også på tide, at jeg sætter mig ind i forskellige ting. Der skal være lækker lyd, grafik, design og en god tekst på denne side. Jeg starter så helt nede på virkelig amatørniveau. Nu har jeg har fået lavet et lille billede, som jeg kan sætte ind når jeg ikke lige har andre. Eller når intet billede lige passer til emnet jeg skriver om. Det er hurtigt lavet, men det kan bruges indtil jeg bliver bedre.
Jeg troede ikke, at det ville ske, men alligevel så bliver jeg nødt til at takke Bertel Haarder. DF vil gerne have, at eleverne i den danske folkeskole skal lære kongerækken igen. Min første tanke var, da jeg læste det, at den hopper regeringen på. De tænker sig jo ikke altid om når DF siger noget. Men hurra, hurra – Bertel har en god kommentar. Jeg har været så fræk at snuppe citatet fra dr.dk. 
En fredag hvor jeg for en gangs skyld selv har siddet på skolebænken. Det er altid skønt. Denne gang var det en temadag på DPU om ADHD, tidligere kaldt DAMP. ADHD-foreningen havde arrangeret. Kurset var ganske glimrende med gode oplæg. Det var i hvert fald rart, at få lidt viden på sin praksis. Det som var det skræmmende var det store antal deltagere. Det betyder jo, at utroligt mange skoler i Danmark har mange elever med ADHD, og at kommunerne mener, at den udfordring en ADHD-elev giver, sagtens kan rummes i den almindelige folkeskole. På nogle områder kan eleverne godt rummes, men på andre områder kan de ikke. Det største problem er, at man som lærer ikke har tiden til at hjælpe eleven i undervisningen. Selvfølgelig hjælper du, men hvad så med de andre? Elever med ADHD kræver som regel, at læreren sidder ved elevens side hele tiden. Det kan desværre ikke lade sig gøre i en normal klasse. Derfor tog jeg på kursus. Nu kan jeg måske se måder, hvor det kan være, at eleven selv kan arbejde. Det hele handler om viden. Med den viden jeg har fået i dag ser jeg nye muligheder for, at hjælpe mine 2 ADHD-elever. Om det virker, vil tiden vise. Jeg håber i hvert fald, at det vil hjælpe. 2 elever med ADHD er meget for en klasse, men skal jeg sige noget positivt, så må det blive, at mine elever ikke er udadvendt reagerende. De kaster ikke med stole osv.. De har nogle andre måder at reagere på. Det er så problem nr. 2. Det kan være utroligt svært at samtale med denne gruppe elever. De har svært ved at tale sammenhængende,
så man skal hele tiden holde dem fast. Og jeg føler ikke, at jeg kan nå helt ind til mine elever. Jeg kan selvfølgelig bare ændre min spørgeteknik. Det kunne jeg, men det kræver stadig tid og uddannelse. Problemet er, at lærerne i dagens Danmark er fagligt dygtige, det er vi, men vi mangler viden omkring alle de forskellige elever som den rummelige folkeskole skal indeholde. Der skal viden til, derfor vil jeg godt på kursus igen.
Jeg siger, at kommunerne skal vise politisk mod og skære så den brede befolkning mærker det, og ikke de små grupper, som arbejdsløse osv. Nej, lad folket mærke, at regeringen faktisk skærer i budgetterne og det kommer til at gøre ondt på os alle. Det kunne jo være, at folk ude omkring i det ganske land opdagede, at den regering ikke var den bedste, og stemte anderledes næste gang. Det håber jeg…