Slobodan Milosevic er død. Det er desværre lidt synd, at han aldrig får sin dom ved domstolen i Haag. Han var et eksempel på, hvad ekstrem nationalisme kan føre til. Had, borgerkrig og folkemord. Baggrunden for krigene på Balkan skal dog ikke findes hos Milosevic, men derimod i den jugoslaviske historie. Jugoslavien har altid været et splittet land, hvor en stærk statsmagt undertrykte stridighederne mellem folkeslagene. Serberne er ortodokse, kroaterne er katolikker og flertallet af bosniere er muslimer. Særligt den serbiske historie gør, at serberne har dårlige forhold til både kroater og muslimer. Serberne tabte tilbage i 13xx? til en muslimsk hær, stort traume, og kroaterne var ikke så flinke mod serberne under 2. verdenskrig, endnu et stort traume. Kroaterne var vist på Tysklands side. Da Jugoslavien gik over til et flerpartisystem i 1989 udnyttede Milosevic disse forskelligheder til sin fordel. Da Slovenien og Kroatien erklærede sig selvstændige, hvilket Serbien ikke var helt tilfreds med, udnyttede han hadet mellem disse folkeslag til at holde på sin magt. Det udviklede sig til en borgerkrig. Krigen i Slovenien stoppede efter en uge, Kroatien tog lidt længere tid, men værst gik det til i Bosnien.
Jeg kan i hvert fald stadig huske tv-billeder dernede fra. Særlig fra Sarajevo, hvor mennesker altid løb i gaderne for ikke at blive ramt af snigskytter. Jeg husker stadig et indslag, lavet af nogle franskmænd, som fulgte en ung mand i Sarajevo. Man fik sympati for den unge mand, som faktisk også prøvede at være ung med ture i byen, fest og farver. På et tidspunkt skulle han lige hjælpe en ud af en bil. Pludselig hører man et ‘uhmmpf’ og den unge mand synker sammen, død, på forsædet af bilen. Det var ubehageligt, ikke rare tv-billeder. Det var samtidigt et utroligt godt indslag, da det viste, at det altså er mennesker, der dør i krig. Det er ikke bare en person på en skærm.
Slobodan Milosevic var en mester i at trække tingene i langdrag. Han udnyttede ligeledes forskellighederne mellem landene i EU og FN. Vi kunne ikke stoppe den satans krig. Ikke engang FN kunne. Faktisk spillede FN fallit under borgerkrigen. FN kunne ikke blive enige om at bruge våbenmagt, hvilket betød at endnu flere blev slået ihjel. Havde FN været villige til at bruge magt havde vi nok ikke haft et Srebrenica i dag. Byen var beskyttet af hollandske FN-tropper, men da de bosnisk-serbiske tropper kom forholdte de sig passivt. Resultatet af denne passivitet af FN var en massakre på ca. 8000 mennesker. Så blodet fra de døde drypper ikke kun på Milosevic,
men også lidt på verdenssamfundet. Vi har selvfølgelig ikke slået de 8000 ihjel, men vi kunne måske have forhindret det i at ske.
Krigen sluttede i slutningen af 90′erne. Og kun fordi USA begyndte at blande sig, de var ikke bange for at bruge magt. Det kom der en fredsaftale ud af. Fredsaftalen er i dag beskyttet af NATO.
At Slobodan Milosevic i dag er død kan måske gøre nogle mennesker glade, men det får jo ikke de døde tilbage. Det ville ha’ været rart, hvis Slobodan fik sin dom. Bare for retfærdighedens skyld. Nu må vi bare til at fange dem, der stadig er på fri fod.
