På kursus…

En fredag hvor jeg for en gangs skyld selv har siddet på skolebænken. Det er altid skønt. Denne gang var det en temadag på DPU om ADHD, tidligere kaldt DAMP. ADHD-foreningen havde arrangeret. Kurset var ganske glimrende med gode oplæg. Det var i hvert fald rart, at få lidt viden på sin praksis. Det som var det skræmmende var det store antal deltagere. Det betyder jo, at utroligt mange skoler i Danmark har mange elever med ADHD, og at kommunerne mener, at den udfordring en ADHD-elev  giver, sagtens kan rummes i den almindelige folkeskole. På nogle områder kan eleverne godt rummes, men på andre områder kan de ikke. Det største problem er, at man som lærer ikke har tiden til at hjælpe eleven i undervisningen. Selvfølgelig hjælper du, men hvad så med de andre? Elever med ADHD kræver som regel, at læreren sidder ved elevens side hele tiden. Det kan desværre ikke lade sig gøre i en normal klasse. Derfor tog jeg på kursus. Nu kan jeg måske se måder, hvor det kan være, at eleven selv kan arbejde. Det hele handler om viden. Med den viden jeg har fået i dag ser jeg nye muligheder for, at hjælpe mine 2 ADHD-elever. Om det virker, vil tiden vise. Jeg håber i hvert fald, at det vil hjælpe. 2 elever med ADHD er meget for en klasse, men skal jeg sige noget positivt, så må det blive, at mine elever ikke er udadvendt reagerende. De kaster ikke med stole osv.. De har nogle andre måder at reagere på. Det er så problem nr. 2. Det kan være utroligt svært at samtale med denne gruppe elever. De har svært ved at tale sammenhængende, så man skal hele tiden holde dem fast. Og jeg føler ikke, at jeg kan nå helt ind til mine elever. Jeg kan selvfølgelig bare ændre min spørgeteknik. Det kunne jeg, men det kræver stadig tid og uddannelse. Problemet er, at lærerne i dagens Danmark er fagligt dygtige, det er vi, men vi mangler viden omkring alle de forskellige elever som den rummelige folkeskole skal indeholde. Der skal viden til, derfor vil jeg godt på kursus igen.